Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Bliver Enkemand Januar 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Bliver Enkemand Januar 1851. 391
intet at meddele dem, der mistede en øm Moder, en kjær
Søster, en dyrebar Veninde, har intet nden hvad Skaberen
gav os alle med vort menneskelige Hjerte: Taarer til at
græde over os seiv og vore Kjære, over Menneske-Livet i
Dødens Dale, der er som Markens Blomst, pranger og
dufter idag og affalder imorgen, saa dens Sted ikke kjendes;
men, Gud være lovet! jeg staar her dog ogsaa idag ved
Siden af mig seiv og midt i Forsamlingen som Ordets,
Guds-Ordets, det store Evangeliums Tjener og Embedsmand,
og som saadan har jeg Trøst at bringe til mig seiv og
til alle dem, der sorger ved denne Baare eller ved en
anden, ved hvilket som helst Hjørne af den Lig-Baare,
som Jorden er for Menneskens Born paa Bredden af den
umættelige Grav, der opsluger os alle fra Slægt til Slægt.
Ja, som den nye Pagts Embedsmand, ikke Bogstavens,
som ihjelslaar, men Aandens, der gjor levende, har jeg
Trost at bringe os alle, som hore Evangelium og tro; thi
det er netop ved Baaren og ved Graven, at Aanden siger
til os, siger til Menigheden: I skal ikke sørge som de
Andre, der har intet Haab! det er et glædeligt Budskab
fra det Hoje, som kommer for at dæmpe og skikke vor
Sorg, forkynder os, at vi skal ikke opsluges af den eller
synke under den, men være mægtige til at opløfte os over
den, fordi vi har et Haab, som de andre fattes.
~Ja, Ha ab et, det eyige Livs Haab! det mærker vi
Alle; der nævnede Aanden det rette Ord, hvori der kan
findes Trøst over Døden, og tinder vi den ikke i det
Haab, vi som Kristne har forud for alle de Andre, da er
det jo kim fordi vi ikke har dette Haab lyslevende i
Barmen, men har kim hørt sige: der skal være et saadant
kristeligt Haab, der kaldes Guds-Herligheds Haab; thi har
vi dette Haab med Velsignelsens Fylde, da behøver Aanden
kun at minde os om, at det er deri vi skal søge Trosten,
dermed vi skal slukke Sørgen, saa tinder vi ogsaa deri
den rige Trøst, søm rækker til os Alle; da taber Sørgen
ved vore Kjæres Grav og paa Bredden af vor egen hele
sin Bitterhed og forvandles til en mild, vemodig Længsel
efter at leve der, hvor Ingen dør, at samles med vore
Kjære, hvor vi aldrig skal skilles ad, at se dem og os
seiv i den Glands og Herlighed, der ikke skal lignes ved
Markens Blomst, men ved Himlens Stjerner og Solens
Straaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
