Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Bliver Enkemand Januar 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Bliver Enkemand Januar 1851.
„Ja, mine Venner! vi véd det jo Alle, at saadan en
Trøstens Kilde, saadan en velsignet Fylde er der, maa
der nødvendig- være i det evige Livs og Guds-Herlig-
heds Haab, livor det virkelig lindes i Menneskebarmen,
som Skriften beskriver og Aanden udtaler det, li ele Men
nesket med Sjæl og Legeme, saa der fattes ej et Håar,
og alt sammen forædlet, forklaret, i hele Livets og Kraftens
og Skjønhedens Fylde med Evighedens Præg, Udødeligheds
Krands, saaet i Skrøbelighed, opstaaet i Kraft, saaet som
et afsjælet Lig, opstaaet som et aandeligt Legeme.
„Ja, det er Haabet, som de Andre ikke har, og som
dog er det Eneste, der kan slukke Sørgen ved vore
Kjæres og vor egen Gra-v, thi det usynlige i os, som véd
af sig seiv at sige. vor Sjæl, føler sig jo saa sammen
smeltet med sit Legeme. at den har ingen anden Fore
stilling om sig seiv end Legemet og vilde aldrig tænke
sig en Skilsmisse mulig, nåar ikke feygdom og Død nødte
den dertil. Og alle ele Mennesker, vi har elsket, har vi
jo elsket i og med Legemet, og havde vi en fuldtro Ven
og Veninde, da læste vi jo bedre og dybere Ting i deres
Øje og Aasyn end de Lærde i alle Stjernerne, og vi
fandt paa deres Læber ikke blot Legemets, men ogsaa
Sjælens Kys i det paa Kjærlighed rige Ord af Hjertets
Overflødighed, saa det evige Livs Haab, hvoraf Legemet
er udelukt, det trøster intet meimeskeligt Hjerte, som har
Trøst behov over Døden. Men han, som vidste, det var
ikke de Sunde, men de Syge, der har Læge behov, Vor
herre Jesus Kristus, han gav derfor ogsaa alle sine
Troende et evi gt Livs Haab, som omfatter hele Men
neske-Livet og kroner det med Guds Herlighed, gav
os især det store Haab med den rige, stærke Trøst over
Døden, ved seiv med sin legemlige Opstandelse at bevise:
han er Opstandelsen og Livet, og ved sit trofaste Løfte:
at vi skal have Fæl le ss ka b med ham, som han har det med
sin Fader, vi skal blive som han er og se ham som han
er, vort fornedrede Legeme skal blive ligedannet med
hans Herligheds Legeme. der er hans guddommelige Sjæls
evige Bolig, fuldkomne Eedskab og soleklare Spejl.
~Xaar derfor ogsaa vort Hjerte kan blive svagt, saa
vi et Øjeblik sorge som de Andre, der har intet Haab,
da fole vi dog ved ilandens første Mindelse, at det er
kun fordi vi ligesom glemte Guds Herligheds Haab, altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
