Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Paa Kigsdagen og i „Danskeren".
til „Borgerligt Ægteskab" som tilladt for Folke-
Kirkens Medlemmer ligesaavel som for Dissent
er ne. Enden paa Sagen blev dog, at Dissenter nok
maatte have borgerlig Vielse, men Medlemmer af Folke-
Kirken skulde den saakaldte kirkelige Vielse*), desværre,
fremdeles være paatvungen — et Tvangsmaal, som
der endnu den Dag idag maa kjæmpes mod i Danmark
ligesom hos os.
* „Ingen maa paa Grund af sin Troes-Bekjen deise
berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige
og politiske Rettigheder."
Saa heder nu den 84de Paragr. i Danmarks Riges
Grundlov, og om aldrig for Andet, mente Grundtvig, ..maatte
det danske Folk være den danske Kong Frederik den
Syvende og med ham det grundlovgivende Folke
raad megen Tak skyldig, da derved jo ingen berøves,
men allé gives Frihed til seiv at raade for deres kirke
lige Forhold, som en Sag mellem Gud og dem, der ikke
kommer den verdslige Øvrighed eller nogen af ens Med
borgere ved, da vi i den Henseende kun, som Med
menneske r, har Lov og Kald til, om vi kan, at raade,
oplyse og trøste hverandre/’
Og den nævnte Friheds-Erklæring i Grundloven,
den fremholdt da Grundtvig stadig, hvor Talen var
om kirkelig Frihed i eller udenfor den danske Folke-
Kirke. „Men saalænge man ikke har Frihed en i det
daglige Liv, saalænge staar den kun i Grundloven, og
saalænge bliver Præst em e ved at indberette, hveni der
y deres Sogne ikke vil lade sig vie, eller ikke lade deres
Børn dobe, eller hvem der bliver 18 Aar gammel uden
at være konfirnieret. Da alle Embedsmænd skal holde
Grundloven, saa burde alle de gamle Lovbud om, ved
borgerlige Spørgsmaal, at holde Bog med Folk om hvilken
Tro, de bekjender sig til, og hvilke Kirke-Skikke, de
følge, anses for ophævede, og man maatte aabenbar langt
hellere paa denne Maade lade Kirke-Sagen, lidt uordent
*) Et Topmaal af gejstlig Paatrængenlied — ikke at
tale om Selvraadigheden ligeoverfor VT orherre — er det,
nåar der er ymtet om, at de, som ikke vilde vies „kirke
lig", skulde nægtes Alterens Sakramente (!!!). Det er
i Norge, det Ymt er hørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
