Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og B Datiskeren". 395
lig, jævne sig seiv, end ved at give nye Love derora rejse
al den Kiv og Splid, som, eiter en aandelig Trældom, med
ottehundrede Aars Hævd, nødvendig maatte ledsage en
pludselig Omskabelse af det borgerlige Selskabs Forhold
til Kirken."
Præste-Ordets nlige større Frihed og Sogne
folk en es frf Valg mellem hvem af Folk ekirk ens
Præster, de vilde holde sig til, og Ret til, om de fandt
det fornødeiit, at bruge omrejsende Præster, det var
nu, som vi véd, og jævnlig faar hore fra G-rundtvigs
Side, Grtmdtrækkene i den fri, indre Forfatning, han
ønskede Folke-Kirken, og da naturligvis tillige Frihed
for at skulle udvendig be gjære nogetsomhelst kirke
ligt Gode, nåar man ikke seiv ønskede det. Folke-
Kirken maa jo i Modsætning til den forældede Stats-
Kirke være beregnet paa at kunne have Mængden af
Folket, og da naturligvis de forskjellige Ketniuger,
in den i sig, saa ikke Slange ~ skulde fristes til at træde
ud og blive Bytte for fremmede Spekulanter. •’ Ægte
skabet skulde erklæres for ..borgerlig gyldigt fra den
Dag, det blev indskrevet i Kirkebogen." Dobeseddelen
skulde gaa over til Indskrivning af Fødselens Bevidn
else og Konfirmationsattesten til Udskrivning af Skole-
Protokollen. medens, som sagt, Daaben, Konfirmationen og
Brudevielsen blev også a inde i Folkekirken en fuld
kommen fri Sag. Saa lidet frisindet nu Ministeriet
end var, saa strøg det dogMulkterne for Opsættelse
af Daaben, men neppe en enesteDansker inde iFolke-
Kirken har alligevel undladt at lade sit Barn døbe. Mi
nisteriet forbeholdt dog „Kirken" Ret til, at kunne
sætte ki r k elige Straffe for Opsættelsen.*)
Naar man indvendig frigjør Folke-Kirken. mente
Grrundtvig, ..da vil Resten jævne sig seiv, og Erfaringen
vil snart lære, hvilken überegnelig Vinding for den folke
lige og borgerlige Enighed det er at have beholdt det
aandelig frigjorte Folk i en Folke-Kirke, hvor Præst
erne af sig seiv, trods al Tro es-For skjel og Lærdoms-
*) Hvad det er for en „Kirke-\ der har virkelig ~Ret:’ til
at tvinge Folk til at lade de Spæde døbe, er ikke godt
at vide. Kristi Menighed har nu af ham aldrig faaet
det mindste af saadan Tvangs-Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
