Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i ~Danskeren".
398
gjerne saa med Fornemhed ned paa den „bekjendelses
løse" Rigsdag og vilde have et Kirkeraad, livori de
fleste Stemmer med sine Tvangslove skulde beherske
hele det gudelige og kristelige Liv inde i Folke-
Kirken. Hvad nu Hedenskabet angaar, da søgte han
baade igjennem et særskilt ypperligt Stykke ~Hedenskab
og’Kristendom’’ og ellers jævnlig under Sagens Behand
ling at klare sine Landsmænds Tankegang om den Sag.
Han søgte da ogsaa at vise dem, at Hedenskab og
Hedninger er meget uskyldige Ord, ~da Hedenskab kim be
tyder hvad der har været hos Folket fra Arildstid (heden
ifra) og Hedning folgelig paa hvert Sted betyder det
gamle, naturlige, forkristelige Menneske, saa det er
forsaavidt ganske rigtig, nåar Folkemunden kalder alle
vore Born, før de døbes, ~de smaa Hedninger", men er
de virkelig Kristenfødte, rinder der dog ogsaa noget
Kristenblod i deres Aarer, og nåar vi tænker, at alt,
hvad de har af Hedenskab, blæser bort ved Daaben, da
er det aabenbar en tom Indbildning. En saadan For
vandling af det Hedenske (det medfødte, gamle og op
rindelige hos Menneske-Barnet) blot ved haandgribelige
Midler og Læsning derover, tilKristeligt (nyt ogover
naturligt) vilde nemlig være. et Hekseri, som Kristen
dommen vilde have uskikkelig Skam af at love, da daglig
Erfaring lærer, det sker ingenlunde ved Daaben, men
hvad Kristendommen da heller aldrig har lovet, da den
tvertimod har gjort en vis bestemt Tro og frimodig Be
kjendelse deraf til Yilkaar for Da ab ens guddommelige
Yirkninger og har tillige beskrevet Forvandlingen af det
gamle til det ny Menneske-Liv som en fremskridende
Fornyelse og Forklaring af Kristi menneskelige Natur hos
de Troende» og som virket af Aanden gjennem Kjærligheden".
„Det andet, jeg skal bede mine Læsere og Læserinder
lægge vel Mærke til, er, at den Folke-Tro paa Virk
ningen af Daaben, Altergangen og seiv af Præstens
selvgjorte Brudevielse paa Menneskets Aand og Hjerte,
Ve og Vel, enten her eller hisset, uden Hensyn paa Ved
kommendes Tro eller Vantro, Tilbøjelighed eller Modby
delighed, denne Folketro, som jeg tillader mig at kakle
en slem Overtro og ~papistisk Surdej", staar i uopløselig
Sammenhæng med den papistiske Grund-Overtro paa de
in d vie de Bisper og Præster som Kristi verdslige Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
