Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Eigsdagen og i „Danskeren". 399
holdere og Himmerigs Dørvogtere, som raade for alle
Menneskers Sjæl og Salighed, saa man gjer sig kim uhyre
latterlig, nåar man paa den ene Side vil korse sig for
Paven og Præste-Herskabet (Hierarkiet) og dog paa den
anden Side aldeles papistisk tilskriver Præste-Hænderog
Præste-Munde Magt til, uden Hensyn paa vor Tro og
vort Hjertelag, at gjøre vort Ægteskab og hele vort Levnets
løb kr ist eli gt, altsaa ogsaa Magt til, uden Hensyn paa
vor Tro og vort Hjertelag, at gjøre det altsammen
ukristeligt blot ved at nægte os Daaben, Alter
gangen*) og Brudevielsen."
At Gr. ogsaa med Flid oplyste, hvorledes det li eden ske
Modersraaal og det hedenske Menneske-Hjerte med
Mere er aldeles nødvendige Forudsætninger for
Modtagelsen af Kristi Evangelium hos os, følger af sig
seiv, men derom har vi dels set, dels yi\ vi faa se endnu
mange flere Udtalelser af ham.
Den jævne og fyndige Slutning paa hans Rigsdags-
Tale for Troes-Friheden og som gjaldt Ægteskab et.
lød saaledes:
. . , ~Derimod tror jeg, at som man er Folk, saaledes
bliver man Ægtefolk, enten man lader sig vie eller ikke,
og jeg tror fremdeles, at nåar man beder Vorherre være
med sig i hele sit Liv og Levnet, da har man ham ogsaa
med sig i sit Ægteskab, enten man er viet i Kirken eller
i Huset, af en Præst eller a f en Byfoged, og at dersom
man ikke beder Vorherre være med sig i hele Livet, da
bliver man gudsforladt i sit Ægteskab, om man saa var
viet midt i Peterskirken og det af Paven seiv." Det
„gudsforladte" Ægteskab var nemlig noget, Endel af
Modstanderne idelig raabte paa (rav-papistisk!), nåar man
ikke lod sig vie af en Præst.
Grundtvig troede, man bedst traf den danske Folke-
Følel se ved i Eegelen at lade Pr æs ten istedenfor By
fogden udføre den borgerlige Vielse, men udføre den uden
alle inkvisitoriske Spørgsmaal, saa Spørgsmaalet kun
*) Grundtvig mente naturligvis ikke, at man kunde her paa
Jorden gjenfedes til Guds Rige uden Daab eller Menig
heden vokse ordentlig op i Herrens Fællesskab uden Xadver,
men han mente, man kund* ligegodt faa begge Dele, baade
Daab og Nadver, om saa Præsterne nægtede os dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
