Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren". 401
nævnte Sted vil jeg for denne Sinde slutte Fortællingen
om ham i Troes-, Friheds- og Ægteskabs-Sagen.
. . . ..Først maa jeg da, som lidt sproglærd paa
Modersmaalet, oplyse, at den ærede og lærde Rigsdags
mand har ladet sig fore paa Glatis af de tyske Profes
sorer, nåar han antager, at vi Danskere gjør en høj
tidelig Forskjel mellem Sæd er og Vaner ligesom de
skarpsindige, spidsfindige, haarkløvende tyske Professorer
med deres ..Sitten- og ~Gewohnheiten", thi allerede vores
gode gamle danske Ord ~Sædvaner" og ~sædvanligs
kal lære os, at paa Dansk flyder begge Dele sammen,
saa den højtidelige tyske „Sædelighed" og „Sædelære"
duer paa Dansk kim til at gjore Løjer med.
..Dernæst maa jeg for ramme Alvor bemærke, at
baade vore Sæder og vore Vaner, især i Kjøbenhavn,
vist lægger langt mindre Hindringer i Vejen for det borger
lige Ægteskabs almindelige Indførelse, end for de gode
øg lykkelige og især for de bedste og lykkeligste, som jeg
kalder de kristelige Ægteskabers Varighed hos os, og en
af disse fine Sæder og slemme Vaner er den, nåar man
skal giftes, da kim at lade sig klappe sammen af en Præst,
for helst i Huset, nu helst i Kirken, uden noget Øjeblik
at have beraadt sig med Gud i Himlen, og sædvanlig kim
efter en meget flygtig Beraadelse med sit eget Hjertelag-.
~Endelig maa jeg lægge hele Thinget og, om det
vil lykkes, hele det danske Folk paa Hjerte, at hvad der
er godt og velsignet i den gamle Sædvane at stifte sit
Ægteskab i hvad vi kalder ~Guds Hus" og for ~Herrens
Alter-’, og jeg tror, der er meget godt og velsignet deri,
det kommer netop for en Dag og det kommer os først
ret til Gode, nåar Brudevielsen bliver en fri Sag, thi
det gjælder altid om Guds Velsignelse, at kim hvo, som
leder, han tinder, og desuden véd jeg som gammel Præst
og som Søn af en gammel Præst, at kun de, man kan
vie med Lyst, fordi de sætter Pris paa vor Tjeneste, kun
dem kan man vie tilGavns, saa hvor det er Hoveri paa
begge Sider, bliver det daarligt Arbejde, kun til Plage for
Præsten og til Byrde for Brudefølkene".
Hvad der forliden denne hans Kamp for Troes-Fri
heden og det borgerlige Ægteskab maa nævnes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>