Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Paa Rigsdagen og i „Danskeren".
lød paa, at Vedkommende vilde leve med hinanden som
ægte ~Dannemand og Dannekvinde". Om Inkvisi
tionen ved den saakaldte ~kirkelige Vielse" hos os skrev
Gr. allerede 1839 i sit „Frisprogu mod Biskop Mynster,
at man gjer „Samvittigheds-Spørgsmaal, somikke engang
Papisterne gjor og livortil vi er aldeles überettigede."
At,.Staten" krævede, atPræsten skulde liojtideligsige,
„hvad Gud Allermægtigste har tilsammenføjet, skal intet
Menneske adskille" og saa give dem sammen igjen med
Andre, nåar de var fraskilte, beklaged Grundtvig stærkt,
men i et Brev i 1858 yttrede Gunnißuscki Forbigaaende,
at, da W exeIs tenkte paa at sege Afsked, da han engang
nær var bleven nødt til at vie en Fråskilt, da havcle Grundt
vig syntes, at ikke Wexels skulde gaaet saa vidt, ligesom
han i de seneste Aar, saavidt mig bekjendt, aldrig befat
ted sig med at tilraade at holde en Fråskilt, der igjen
var bleven viet, borte fra Herrens Bord, som mange
Præster vil. Efter en senere Yttring at dømme, mente
han kanske, at Wexels kunde, som han seiv i Frelsers
Kirke, foretaget en Forandring i Vielses-Maaden*), som
Vedkommende vel havde fundet sig i.
Men, skjøndt Gr. naturligvis troede, at man forvær
rede og ikke forbedrede Folk ved at node dem til høj
tidelig at svare et ~Ja", hvor de med Sandhed maatte
svare Nej, forringede derved i høj Grad, istedenfor at
forhøje ~Helligheden og Ærværdigheden" baade ved
Ægteskabet og Brudevielsen, saa var der ikke Mange, der
saa dybt og stærkt, som Gr., beklagede, at Folk ikke be
raadte sig med Gud i Himmelen i dette saa vigtige Stykke.
Seiv i Anledning af Rigsdags-Forhandlingerne om
Sagen, yttrer han sig derom i en liden Efterskrift til
~Danskeren"s Nr. 8, hvor han ellers tåger sig lidt af
Ordet „Sæder, vore Sæd er", som Minister Monrad havde
i Thinget lagt stor Vægt paa (med særdeles Henvendelse
til Grundtvig), som Noget, der stod i Vejen for det
borgerlige Ægteskabs Indforelse, og med Gr.s Ord paa
*) I Frelsers Kirke viede Gr. Fraskilte ikke i Gnds, men i
„Kongens" eller „Lovens Navn" (jeg tror det Sidste) og
uden Velsignelsen. Han sagde Vedkommende det forud,
og de var fornojet dermed. Jeg har det fra en nuvær
ende Præst, til hvem Gr. seiv fortalte det i 1865.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
