Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Særskilt fra Rigsdagen 1850 —Marts 51.
geisen af Overslaget paa det sidste Aars Udgifter, at af
lægge et Slags Regnskab for deres Husholdning i det
forrige Aar, og i det Hele at give en Udsigt over Rigets
Stilling, dets nærværende Stilling og dets nærmeste Ud
sigter, saa at allerede her er vort ansvarlige Ministerium
en sær Undtagelse fra Regelen. Jeg er imidlertid langt
fra at sværme for den strænge lagttagelse af saadanne
Regler, og jeg er ligesaa langt fra at fryde mig over det
Regnskab, som enten Præsidenten i Nordamerika eller
han i Paris eller hans og andres ansvarlige Ministre
sædvanlig aflægger, Regnskab for den Magt og Myndighed,
som har været dem betroet, saa jeg skulde ikke være den,
som paatalte denne Uregelmæssighed, dersom Kongeriget
Danmark befandt sig i Rolighed, dersom Alt gik sin sæd
vanlige, rette eller skjæve Gang. men- da, som vi véd,
Danmark i alle Maader er kommet af Lave, og det behnder
sig i en Tilstand, hvor det hvert Aar, ja liver Dag, er
udsat for den Fare ar udslettes af Rigernes Tal. saa for
staar jeg i Sandhed ikke, kvoiiedes det Danske Folkeraad
skulde kunne indlade sig paa nogetsomhelt Overslag, før
end o. s. v." I Slutningen af Talen sagde han, at der
~ aldrig har været noget Øjebiik, hvor Danmark trængte
mere til et anderledes Ministerium, end netop nu".
Me l Hensyn til Indfod s r e 11 en, saa talte Grund t v i g
naturligvis atter im od at aab ne Landet for alle håande
Fremm e d e, og at kunde taleD a n s k såtte lian som et Hoved-
Yilkaar. uden hviiket Indfødsiet ikke kunde skjænkes*).
Under Behandlingen af Invalide-Loven tog han
naturligvis Hensyn til ~paa ingen Maade at krænke
Vedkommendes Folelse", nåar man lijalp dem.
I en Forhandling om Mosaiters Ægteskab og navn
lig i, hvad Religion Børnene af blandet Ægteskab
skulde opdrages, da mente han, at Grundlovens Bud
om, at enhver skulde have sine Borgerrettigheder ukrænkede
uden Hensyn paa Troes-Bekjendelse, forbod enhver Ind
blanding fra Statens eller fra den saakaldte Kirkes
Side i disse Forhold. Man havde nemlig villet, at det
skulde være Lov, at Gutter opdroges i Faderens og
Jenter i Moderens Religion!
*) Under Benævnelsen „tale Dansk" tog han her selvfølgelig
hele det nordiske Tungemaal i de tre Eiger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
