Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særi-kllt fra Rigsdagen 1850 —Marts 51. 411
Ved Talen om hvorvidt Bestyrelsen af Thorvaldsens
Musæum skulde have Ene-Ret til at besorge Efterlig
ninger af hans Arbejder, blev der sagt, at Thorvaldsen seiv
ogsaa havde ønsket det. Grundtvig vilde naturligvis have
den fri Væd de strid og troede, at Tanken paa Ene-Ret
ikke var en Tanke, som var opstaaet hos Thorvaldsen seiv,
„eller at han, om han stod her midt iblandt os, vilde tilegne
sig den-’. Gr. hørte ikke til lians nærmeste Venner, ..men saa
meget venligt Bekjendtskab havde jeg til den store Kunstner,
at jeg tor sige, han var, som alle kongebaarne Sjæle, aldeles
rolig ved langt anderledes Væddekampe, end der her er
Tale om, han havde bestaaet en saadan paa Kunstens store
Skueplads og sejret hæderlig, men han var, som alle Konge r
gjerne er, meget føjelig mod sine Venner".
Om at sætte ind i Enkekassen sagde Grundtvig blandt
andet, at ..jeg mener virkelig, det er meget uklogt, (atfor
pligte dertil) fordi det jo altid vil node Embedsmanden til,
netop i sine første Aar. enten at stifte Gjæld eller mangle
det For n odne for nærværende Tid, baade for sig og for Kone
og Born, for at sorge for den Dag, da han ikke mere
lever og maaske heller ikke hans Kone og Born. Dette
mener jeg derfor, dersom man ellers maa antage, at Em
bedsmændene ev hverken mindre moralsk dannede eller
mindre oplyste end de ovrige Borgere, at det da meget
sikkert kan, ligesom det bor, overlades til dem seiv,
hvorledes de enten ved Enkekasser eller paa anden Maade vil
se at sorge for deres Efterladte, hvis Saadanne skalle findes."
Offentliggjøreise af hvad der angik Krigen vilde
han, som vi véd, skulde være saa fri, som mulig. „At
Fienden mulig kunde erholde en Underretning, som vi
ønskede, han ikke skulde have. Faren derved er baade
saa uvis og saa lille i Sammenligning med det store Gode,
som der kan og skal eftertragtes ved en saavidt som
muligt gaaende Deltagelse i det Heles Ve og Vel og i
ethvert Skridt, som gjores paa den farlige Kjæmpebane,
at jeg kunde aldrig noget Øjeblik være tvivlsom om, hvad
jeg skulde vælge."
Ved Talen om Fattighuses Oprettelse talte
Grundtvig ogsaa om, hvorledes han havde været Vidne
til, at Folk maatte give sig under Fattigvæsenet, fordi
de ikke havde Frihed til med sine Hænder at gjore hvad
de vilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
