Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særskilt fra Rigsdagen 1850 — Marts 51. 421
Sikkerhed for sig, og han vilde, de skulde lønnes bedre,
da Skriveriet formeredes for dem.
Da der (i December) var Tale om, at Staten skulde
sælge Skovene paa det fra Niels Ebbesens Dage saa be
rømte Hald i Jylland, iorespurgte han sig hos Ministeren,
om dertil var særegne Grunde. Han vilde, Staten skulde
helst beholde sine Skove. ~da det Op syn, som Staten,
kan fore med private Skove, vistnok hverken vil eller
bør strække sig saavidt, at det kunde sikkre os for
over dr e vent Salg af Skoven, hvilket jo kunde være
Ejeren endog en Xedvendighed-’. Det var dog ikke
blot dette Hensyn, som bragte Grundtvig ti] at gjøre
Foresporgselen; thi næste Dag, faar vi hore, at der var
fortalt ham, at ..den Fugl Fønix", Ministeriet havde i
Sigte som Kjøber, var en prøjsisk Office r!
Om de Meniges Stilling i Hæren udtalte han i An
ledning af en Andens Interpellation med Hensyn til mi
litære Straffe, at hvad der end skete med Lejetrop
per, saa har
~fribaarne Mænd ikke den Forpligtelse at op gi ve
deres Frihed, fordi de indtræder i Forsvars-Standen,
og nåar den højtærede Krigsminister har gjentaget idag,
hvad vi har hørt saa ofte, at man skal tie stille med
alt saadant, fordi det skader Disciplinen og paa en
Maade gjør Officererne Afbræk i deres Myndighed, saa
vil jes: spørge den højtærede Krigsminister, om han virke
lig tror, at det er mindre nødvendigt, at Officererne
er, hvad de skulde være, end at de Menige er det". . .
I Januar 1851 var nu Loven om Troes-Frihed
Hovedsagen; og til hvad derom ellers er eller bliver an
ført, vil jeg her kim føje en Ting, som jeg før glemte.
Idet han hævdede Frihed ogsaa for Folkekirkens Egne
til at lade sine Born døbe eller ikke lade dem døbe,.
udtalte han: „Ser vi saaledes paa Barnedaaben, da maa
vi vel vide, og i det ringeste maa jo da alle Præster
vide det, at Barnedaaben er saa langt fra at være en
kristelig Grund lov (..Hør!"), at meget mere dens Ret
mæssighed, dens kristelige Tilladelighed, er et af
de allerfineste theologiske Spørgsmaal". (Seiv
forsvarede han den mellem virkeiige Kristne, og det
ikke mindst i sine sen es te Aar).
Ved 3die Behandling af Loven om Ægteskabers-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
