Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Særskilt fra Eigsdagen 1850 — Marts 51.
Mod Slutningen af Marts begyndte, i hemmeligt Møder
Helstatsplanerne at behandles, hvorom Grundtvig den
24de udtalte de profetiske Ord: ~Man staar paa Nippet
til at opoffre Slesvig for at faa Lov til at gribe
fejl ad Holsten!1’ Finantsministeren svarede kryt:
at Ministeriet véd at hævde Danmarks Ret, Danmarks
Interesse og Danmarks Ære*) og tiltror sig at kunne
gjøre det trods den sidste ærede Talers Omdømme derom.
Saalænge Ministeriet er i Besiddelse af Majoritetens
Tillid, saalænge skal det vide roligt at betræde sin
Vej o. s. v.
Men Grundtvig forudsaa, med sit Omdømme, ogsaa
noget mere, idet han sagde, at „jeg er ganske vis paa, at
Folkethinget og det danske Folk ogsaa nok gad vider
om ikke mellem disse ~Skjær" (som Ministeren havde
nævnt) regnes Danmarks Riges Grundlov og den lov
given de. Rigsdag i Danmark, thi det er vist, at efter Alt
hvad jeg véd og skjønner om, hvad Ministeriet har i
sinde, er det aldeles umuligt, at det kan gaa igjennem
saalænge Danmarks Riges Grundlov staar, og saalænge
Danmark har en lovgiv ende Rigsdag, der ikke kan eller
vil dele den lovgivende Magt med Andre**) end med Kongen
og Regjeringen•’.
Han harmedes ogsaa over, at Finantsministeren ikke
vilde forhandle i offentligt Møde, men kun for lukkede
Døre, „om Ting, der ikke alene aabenbar angaar hele
Danmarks Folk og Rige, men som ikke drejer sig om
Andet, end hvad Ministeriet har betroet Rigets Fiender,
og som vi har kunnet se og læse i tyske Aviser".
26de Marts sluttede Folkethinget sine Fornandlinger.
Hurtigskrivere ved Rigsdagen fandt sig, idetmindste
i 1850, noget besværede af Grundtvig. Han kom
jævnlig, nåar han havde talt om Dagen, hen i deres Værelse
for at se, hvorledes de havde gjengivet hans Ord, og
*) „Saa vidst e, de vardt, da" (saa vidste jeg, det blev da)
siger man paa Kvikne.
**) Ved „Andre" mente Gr. naturligvis Holstens og Hel
eller Halv-Tyskernes Repræsentanter i det Hele, nåar
man fik Helstaten i Stand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>