Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særskilt fra Rigsdagen 1850 — Marts 51. 423
Varsel for Friheden i Danmark! Ved Fortælling over
~Danskereir’s Indhold har vi alt set, hvorledes han hæv
dede, at det fulgte a f Grundlovens Bud. at Præsten
ikke maatte kunne bruge nog e u borgerlig Tvang i Kirke
sager f. Eks. mod dem, som, efter at have ladet sig ind
skrive tilÆgteskab, biede med at tåge Vielse m. m.
Frihed in de iFolkekirken anbefalede han med Styrke,
og vilde i det Hele, nåar Friheden for Kirketvangen
ikke vandt es paa anden Maade, lade sig regne til de kirke
lige Husvilde, kirkelige Løsgjængere, og raade alle sine
Venner ..til at kjøbe Friheden ogsaa i de dyre Bomme".
Han deltog i Februar ogsaa i Forhandlinger om
Jagtretten, Toldvæsenet og Afhændelse af Bønder
gods og sagde adskillige Vittigheder og løjerlige Ting
ved de to første Sagers Behandling.
Ved en Forespørgsel fra Tschernings Side tii Ju
stisministeren, fandt Grundtvig, at Ministeren havde
udtalt sig som om der i G run dl ov en havde staaet ~ kunne
istedenfor skulle hæves ved Lov", om alle Indskrænk
n inge r i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke
er begrundede i det alm en e Vel, og udtalte Kravet paa,
at den Sag traadte i Kraft.
Seiv rettede han en Forespørgsel til Krigsministeren
om, hvorfor Beretningen om Idsted-Slaget skulde
vente saa længe paa sig og gjøres saa dyr, og fandt, efter
Ordskiftet, at Grunden til det Særsyn i Historien. Forti
elsen af stor Se jer, nok var den gamle, ~man vilde ikke
irritere Fienden". Til samme Minister rettede han en
Tid efter (13de Marts) en ny Forespørgsel i Anledning
af, at endel unge Karle maatte blive igjen i Tjenesten,
medens andre af samme Vaabenart fik Hiemlov, og hævdede,
at „Hjemlov saa snart som muligt, saa snart som
Fædernelandets Sikkerhed tillod det, er Menigmands Ret
og Krigsministerens helligste Pligt („Ja! w) ikke blot
for Enk elt in ånds Skyld, hvis Opoffrelse af Kraft og Tid
for det Hele aldrig maa blive større eller vare længere,
end det er nødv endig t („Hør!"), men ogsaa for Folkets
og Folkeliv ets Skyld i sig seiv („Hør! i£), thi det er jo
den samme Ungdom, som er Rigets Styrke i Fred, saavel
som i Krig, og denne Ungdom er det af største Vigtighed
ikke bliver fremmed for sit Hjem, for sine hjemlige For
hold og sine fredelige Sysler".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
