Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Grundtvig gjæster Norge.
sige, idet han ruskede i hende: „Ja, I vil ha’ jeres ,Vilje,
og den skal I ogsaa faa.;’ Dette Skjemteord minder mig
om Grundtvigs Skjemt i det Hele. Skjemte knnde
han tilgavns, men enten jeg tænker paa Skjemten fra
hans Mund eller fra hans Pen, saa havde den altid Noget
bagved, især noget 0 pli vende, saa den svævede ikke,
som „den tyske Spas", tom og indholdslos i Lutten. Og
den kjærlig-muntre Tone, hvori han nu talede om den
kvindelige Vilje, røbede, at der ogsaa her var Noget
bagved, og der var her bagved kanske ogsaa Tanken paa
et særegent Forhold, der kom for Dagen i den ikke saa
ganske fjerne Fremtid. Men „Kvinde, Dig ske, som Du
vil!" til det ydmyge, troende og kjærlige" Kvinde
hjerte, det var ellers ogsaa paa Prækestolen et af Grundt
vigs Livstykker at tale om, og derom talte han saa dybt
og inderligt ogsaa den sid ste Anden Søndag i Faste,
han oplevede.
Efter Bordet, da Cigarerne kom, blev Samtalen al
mindelig, men jeg husker nu ikke videre deraf, end at,
da Sognepræst Fangen spurgte, om han ikke maatte faa
se Pastor Grundtvig paa Akers Præstegaard, da
svaredeGr.: ~Jeg maa sige som den pantsatte Bondedreng:
Spørg min Hovmester!" Paa Hjemvejen mindes jeg
ikke, der blev talt mere, end at Wexels spurgte: ~Synes
De ikke, det er en ung Statsraad, vi har?" Gr.: „Jo,
han er meget ung." Da vi kom til Trappen ved Huset,
hvor Wexels boede, da saa det ud til, at der dryssed fra
Grundtvigs Haand en ganske antagelig Slump Drikkepenge
ned i Kudskens.
Næste Formiddag kjørte Wexels sin høje Gjæst en
Tur udgjennem den nye Fladvej nedenunder Egeberget,
som strækker sig paa den anden Side Bjørvigen osten
om Kristiania, og den nye Vej benyttede Grundtvig siden
i sinUdsigt til Xorges Fremtid i det ovennævnte. Stykke
i „Danskeren", hvor han indskjærper, at No r ges Fr e ni
ti ds-Lykke beror paa, at „der udvikler sig en ædel,
kjæk og oplyst Bondestand, som har Retten og føler
baade Lysten og Kraften til at hævde sig Fædernelandet
som sin Odel, og at gjøre det til „ Stor vær ks" nordiske
Hjemstavn." Da vedbliver han nemlig:
~Dog jeg maa vel opsætte til en anden Lejlighed, at
gaa dybere ind paa denne vigtige Sag, især da det dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
