Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Grundtvig gjæster Norge. 431
siet ikke vilde nytte, med mindre den samme Nordens
Kjæmpeaand, som driver mig, vaagner med Kraft midt i
Norge seiv: i Kirken, i Skolen og paa Storthinget,
og nåar det sker, da vil Aandens norske Redskaber langt
bedre end jeg kimne skjønne, hvordan Tidens Krav etter
Omstændighederne lader sig fyldestgjore, saa den farlige
Klev-Vej paa Aandens Enemærker, ligesom den gamle
over Egebjerget, afløses af en ny Oplysnings-Vej paa
det Jævne langs med Klippe-Foden".
Om Aftenen „Pintse-Kveldeir’, var der Selskab for
Gr. hos Pastor Stensrud i Kristoffersens Gaard i Pile
strædet, Stensrud var en ualmindelig høj, mager Mund,
med Briller og sort tyndt Håar, og med et alvorligt, men
ejegodt Udtryk i sit Aasyn. Her var, forliden to Kvinder,
indbudne Sognepræst Sv. Brun, Bureauchef Bryirie, Pastor
Tannæs, Organist Lindeman, Kand. Yeffring og nærværende
Forfatter. Wexels fulgte naturligvis som Vært med
overalt, og jeg tror. hans to Sønner ogsaa var der.
Her blev der ogsaa talt lidt om „Maadeholds-Sagen", som
vi véd. Gr. betakkede sig for at være med paa, men han
indrommede, den kunde gjore ..noget øjeblikkeligt Gavn*)".
Da Talen blev om vore gamle Sagaer, erklærede han:
„Jeg kjender i hele den historiske Litteratur Intet, der
overgaar Hellig-Olavs Saga hos Snorre Sturlesen-’.
Ogsaa om Bygdemaalene blev der talt lidt, og da man
havde ved Haanden en ;.Ræglo og Rispo-fra Valders,
viste man ham dem, og han lod sig ikke nøje med at se
lidt i dem, men tog sig til i Sofahjørnet, med Piben i
Mund, at læse hele den lille Bog igjennem, saa de andre
Gjæster maatte imedens underholde sig indbyrdes, i det
ene eller det andet af de to Værelser. Da jeg siden kom
ind, hvor Grundtvig sad, hørte jeg. han talte til Stensrud
om, at han havde skrevet en Pintse-Salme til en Kjæmpe
vise-Tone. og sagde den op for Stensrud. Jeg spurgte da,
om det ikke var Melodien til ~Hr. Vil lem ånds Harpe-’.
Det bejaede han og tog saa venlig Versene op igjen for
mig. Saaledes fik jeg da af hans egen Mund høre den
bekjendte:
:) ..Lidt det baacler, stort det skader" sagde Grundtvig
engang om en anden Sog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
