Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Efter Hjemkomsten.
paa Idsted-Hede, men dog ogsaa for Danmarks Riges
Grnndlov. Der blev nn Grundtvig’, ved to Dannemænd,
indbuden til, som en Slags Alders-Formand at tale det
første Ord. Han modtog Indbydelsen, og derpaa angred
han heller ikke bagetter, „men — skrev han næste Dag
— agter at glæde mig derover baade imorgen og hvergang
jeg kommer Festen ihu; thi dens Præg var ikke blot saa
mildt og hjerteligt, som det danske altid er, nåar det
hverken undertrykkes eller overiles, men den havde tillige
noget frit og livligt, udvidet og kjækt ved sig, som lod os
føle, at det var ikke til Stads, at en at Ungersvendene
fra Idsted-Slaget bar Dannebrog højt i Spidsen, men
at paa Lejre-Marken havde Øjet aabnet sig til en fri Ud
sigt fra de gamle Kjæmpehøje over de nye Heltegjerninger.
Det talrige i Samlingen, omtrent 8000, vel hartacl Hælvden
af hvert Kjøn, og den levende Deltagelse saavel i Ordet
som ved Bordet virkede sagtens ens paa os alle, men for
Resten har hver sine Tegn og Mærker, og et af mine vil
jeg dog nævne, skjøndt det kan synes andre meget übetydeligt
~Da jeg lidt tidlig forlod Festen for at komme ind
med Aften-Toget, blev jeg opmærksom paa en hel Rad
pæne unge Bonderpiger, som saa meget glade ud og gik
og smaasnakkede med hmanden; det faldt mig ind at tale
til dem, og uden at bryde Laget drejede de sig smukt
om og svarede mildt og kjækt paa alt hvad jeg spurgte
dem om, som blandt andet var, hvordan Sangene havde
huet dem, og dertil svarede de, at Melodierne kunde de
nok folge med, men Ordene kjendte de ikke. Det sagde
jeg dem var slemt, men gav deres Skolemester Skylden,
og spurgte videre, om de da ikke heller kjendte den Sang:
~Dansken har Sejer vundet;" hvortil de alle svarede jor
og én af dem lagde til, ogsaa ..Danmark dejligst Vang
og Vænge", og dermed havde jeg nok, thi skjøndt det
ikke kunde falde mig ind at rose dem for Udstrækningen
af deres Sang-Kundskab, saa var jeg dog meget glad overr
at jeg kunde føre saadan en lille Samtale med en Rad
Bonderpiger under aaben Himmel, og at de, ligesom jeg,
regnede „Danmark dejligst Vang og Vænge"
har Sejer vundet" til den allertarveligste danske Børnelær
dom, som der da næppe kunde være Spørgsmaal om.
„Ja, nåar man har gaaet en Menneske-Alder paa
Marken og byttet længe forgjæves efter de gamle Toner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
