Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Hjemkomsten. 457
paa de nye Tunger, da bliver man nøjsom, men da faar
man en levende Følelse af, at det første Skridt fremfor
alt i Danmark koster saa meget, at nåar det endelig er
gjort, kommer Resten af sig seiv, og det er min Erfaring,
især efter Idsted-Slaget, at efter den farlige Kamp og
endnu farligere Stilstand med Tyskerne. er, Gud ske Lov!
det første Skridt gjort af Danmarks Folk i det hele, og
at de ikke vil have gjort det for intet, livad der faldt
dem saa kostbart i alle Maader, det kunde jeg ogsaa godt
mærke igaar. blandt Andet, da jeg fortalte den tætte
Stimmel, hvordan man under Kong Ro i Lejre slog sig til
Ro, indtil Gråen del Trold kastede Snorksøvn paa alle
Kjæmperne og aad dem saa op med Hud og Håar!"
Den Tale om Grændel Trold og Kong Ro var nu
ikke den første eller Hoved-Talen, Grundtvig holdt.
Hoved-Talen drejede sig vel om Idsted-Slaget og Juni-
Grundloven. men han tog især Hensyn paa Betragt
ningen deraf ude paaLandejt og inde i det fine Kjøben
havn, hvor man. nåar der taltes dansk og drøjt derom,
..sikkert vilde hysse ad én, eller de vilde raabe: Gud
bevar’s! lad dog aldrig de kjære holstenske Brødre og de
store, hojtoplyste, retfærdige Tyskere og de ædle Stor
magter høre saadan pæredansk, ukjærlig, grusom og ufor
nuftig Snak! Lad det heller gaa, som det kan, med det
alt for Ulle Danmarks Rige, og med den alt for lands
byagtige Grundlov, og lad os helst glenune den alt for
grove Konfekt, som vore Landsoldater og især de übarm
hjertige Sjællændere gav vore kjære vildledte holstenske
Brødre og deres vel ogsaa vildledte. men dog højmodige
og tappre, højtyske Hjælpere!*’ Talen endte med:
. . . ~Da nemlig den gamle KongFredegod i Lejre
var død, da siger man, at det danske Folk bar ham paa
Hænderne i hele tre Aar gjennem Landet, forend de
nænte at begrave ham vedYærebro, men lad os nu bære
den unge Kong Frede god paa Hænderne mens han
lever, og ønske, at han maa kve med Danmarks Riges
Grundlov, med det sejerrige Dannebrog og med den
kongelige Mund kvæm*), som måler Guid og grønne
Skove til alle gode Dannemænd, leve dermed ikke blot i
*) Han Lavde før i Talen omtalt gamle Kong Fredgods
;,Grottekværn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
