Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Paa Kigsdagen og i „Danskeren".
fråskrive os alt, livad vi liar tilkjæmpet os, og det
var jo dog ligesaa urimeligt og latterligt, som det klinger,
og langt sorgeligere og skammeligere, end det med nogen
Pen lader sig beskrive".
Arvefølgen paa Danmarks Throne spillede nu
en vigtig Eolle i Ministeriets Forhandlinger med de uden
rigske Magter, og derom havde Grundtvig alt ved Slutningen
af 1849 skrevet et Stykke i Danskeren. Prinds Frederik
af Hessen, Frederik den syvendes Sødskendebarn, var,
efter Arveloven, Thronen næst, som vi mindes fra Talen
om Storfyrstinde Alexandra, men Prindsen havde ingen
Afkom og fraskrev sig ogsaa seiv sin Ret. Næst ham
var det de augusten!) org ske Brødre, Frederik den
Sjettes Syster-Sonner, der ogsaa paa Sværdsiden nedstam
mede fra Kong Kristian den Tredie, men havde seiv
ved at stille sig i Spidsen for Oprorerne gjort sig umulige.
Saa kom Prinds Kristian af Glyksborg, den nuværende
Kristian den 9de, der ogsaa nedstaminede fra Kong Kri
stian den 3 die og saa hæderlig havde udmærket sig ved at
blive i Danmark og dansk Tjeneste. da hans Brødre
fulgte Augustenborgerne, men han havde ikke, ligesom
heller ingen anden Prinds, vist sig virksom til Danmarks
Frelse. Det Samme gjaldt da ogsaa Kong Oscar den lstes
Sønner, „som, skjøndt de er at vildfremmed Blod, sikkert
vilde vundet Danmarks Hjærte for sig, nåar de i Spidsen
for en Skare nordiske Hjælpetropper havde ilet det til
Undsætning. Men da det dertil ikke tegnede, kunde Dan
marks Ønsker ikke heller der tinde Hvile, skjøndt en
af Kong Oscars Sønner nødvendig maatte være langt at
foretrække for enhver Prinds af den tyske Tunge, der
aldrig mer kan herske paa Marken uden at give Dansken
Banesaar".
Derimod var det Skjaldens inderlige Ønske, at det
dejlige ang elske Oldsagn om Havfru-Sonnen Skjold bog
stavelig kunde gaa i Opfyldelse derved, at „det kunde
falde Dronning Viktoria og hendes skarpsynede Raad
givere ind at tilbyde Danmark en liden Søn af hendes
til Kron prinds, og det danske Folk da kunde af ham
opdrage en nydansk Kongetader til den gamle Skjolds
Medbejler, nåar han var kommen drivende paa en engelsk
Damp er, uafhængig af Vind og Strøm". Og man be
høvede vist heller ikke at være Skjald, for at have ønsket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
