Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Eigsdagen og i „Danskeren u . 473
det, nåar man tænkte paa Storbrittaniens Vælde og
var enig med Grundtvig- i, at Danmarks Eedning be
roede paa ~Løsrivelse fra Tyskland og- Tilslutning
til England."
Dette yttrede lian i 1849, og imidlertid havde Mi
nisteriet paa egenHaand indladt sig saa dybt i Under
handlinger med fremmede og tildels fjendtlige Magter om
en Forandring i Arvefølgen, der, efter Grundloven,
kim er tilladelig, nåar den forenede Eigsdag med
tre Fjerdedel Stemmer udtaler sig derfor, at Grundtvig
mod Slutningen af 1851 mente, at hvorledes det ansvar
lige Statsraad Lavde kunnet gjøre det, burde være ~et af
de første Sporgsmaal, det danske Folkething forlangte be
svaret af Eigs-Eetten*)".
Ministeriet var gaaet saa vidt, at det, for Holst ens
Skyld, havde faaet en ravtysk, Danmark aabenbar
fiendtlig Primis**), erkjendt af alle Stormagterne for den
rette Arving til Danmarks Eige, saa Ministeriet seiv for
talte, at den lykkelige Løsning, som det kaldte det, af
Arve-Spørgsmaalet kim strandede paa vedkommende Tyske-
Prindses ustyrlige Bitterhed mod alt Dansk. Og først da
faldt Ministeriets Tanker paa den nuværende Kong Kristian
den Niende, ~en uskyldigere og vi vil haabe en uskadelig
Gjenstand", men ligefuldt, sagde Grundtvig, ~er Ministeriets
fortsatte Underhandlinger med Stormagterne, de fiendtlige
iberegnede, om Arve-Eetten til Danmarks Eige en langt
farligere Sag end den hele Krig", da det var ~soleklart,
at vil vi have de fiendtlige Stormagters Samtykke til fælles
Arvegang i Danmark og Hertugdømmerne, da maa vi
kjøbe den med Sønderjylland, følgelig i alle Maader
med Danmarks Hjerteblod og tilkjøbde dermed Danmarks
Eige kim Død og al Ulykke".
„Det er nemlig Urettens Hemmelighed, at nåar vi
slipper Sonder-Jylland, som vi har i vor Magt, for at
vimle Holsten, som vi hverken har eller kan faa i vor
Magt, da mister vi ikke blot Sønder-Jylland, som vi over
lader til Holsten og det tyske Forbund, men da binder
*) Ved Rigsretten anklages og demmes de for Eigsdagen
ansvarlige Ministre. Den er sammensat af: Højesteret og
nogle Medlemmer af Landsthinget.
**) En Prinds at’ Oldenborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
