Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Paa Rigsdagen og i „Danskeren a .
vi hele Danmarks Rige til et Slesvig-Holsten, som vi
enten maa djævles med til Verdens Ende eller lade os
slæbe af ind i det tyske Forbund til daglig Forhaanelse og
folkelig Udslettelse-’.
Dybere i hans Udvikling af denne Sag, angaaende
alt Fællesskabet om Diplomati, Hær ogFlaade, Handels
og Skibsfarts-Lovgivning o. s. v. med Holsten, som skulde
rette sig efter det tyske Forbund, kan vi her ikke
give; men skal kim mindes, at Grundtvig kjæmpede i
sin Tid haardt for Ophævelsen af hele den gamle ~ Konge -
lov-, medens dog Rigsdagen beholdt den Del af den,
som handler om Arvefølgen, saa den skulde alene kunne
forandres, efter Forslag fra Kongen (!), ved et Overtal af tre
Fjerdedel Stemmer paa Rigsdagen. I Stykket ~Arve
Retten til Danmarks Rige" (Danskeren ste Nov. 1851)
gjennemgaar Grundtvig Sagen historisk og finder, at
da det danske Folks Tillidsmænd overdrog 1660 Kong
Frederik den Tredie Enevolds-Magten, da tænkde de
aldeles ikke paa den i Kongeloven (under Fr. d. 4de)
indførte gruelige Arvegang, tænkde ikke paa at gjøre sig
seiv tilTrælle eller deres Fæderneland „det ældgamle
fri Danmarks Rige til et Stamgods for en Herre
slægt, der skulde gaa i Arv til Tyrker og Kinesere, eller
til Rigets og Folkets arrigste Fiender, og Kongeloven er
aldrig kundgjort af Frederik den 3die og endnu langt
mindre drøftet og vedtaget af det danske Folks Tillids
mænd, saa den maa regnes sammen med Frederik den
4des andre Forordninger". Mod Slutningen af Stykket
skriver Grundtvig, at
..i Danmark, hvor seiv Enevolds-Kongerne altid
har bekjendt, at de havde det danske Folk at takke for
deres Arveret som for deres Enevolds-Magt, der har
Ingen Arve-Ret til Riget uden Folket og hvem der vil
takke Folket for den, saa her kan aldrig være Tale om
en Arving til Riget, som ikke har Folkets Tillid og stiller
den størst mulige Sikkerhed for, at han elsker det danske
Folk højt over ethvert andet og vil derfor stræbe at
regjere efter dets Hjerte og vinde dets Kjærlighed. Kan
derfor Kongen af Danmark ikke tillige være Hertug i
Holsten, uden at Kejseren i Tyskland, eller den tyske
Kejserlighed. under hvilketsomhelst Navn, skulde udøve
det mindste Over-Herredomme i Danmarks Rige, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
