Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren".
478
elsens og Lovgivningens uindskrænkede Herskat)
over Folke-Liv et (Absolutisme) er ved Gnmdloven langt
mere delt mellem Regjeringen og Eigsdagen, end egenlig
op hævet, og dels maatte man aldrig glemrae, hvad man
dog i vore Dage hvert Øjeblik glemmer, at intet Papir
og ingen Bogstaver, alt&aa heller ingen Grundlov, som
Bogstav-Skrift og Tryk paa Papiret, har mindste Liv i sig
seiv, altsaa heller ikke noget Sind, enten Mt eller ufrit,
saa i hvad Retning den skal virke, og om den i det Hele
skal virke paa Livet, det beror ganske paa dem, der har Liv
og Sind, altsaa paa Regjeringen, Rigsdagenog Vælgerne".
. . . ~Grundloven havde ved at udstrække Valgretten
vistnok gjort det muligt for Folket gjennem Valgene
at vinde Indflydelse paa Rigsdagen og Regjeringen, men
til gavnlig Benyttelse af denne Lejlighed fattedes aaben
bar Folkemængden hidindtil enten Drift eller Oplysning
eller begge Dele".
~Man behøver nemlig ikke engang at tænke paa det
i danske Folkemunde nier end latterlige Losen „det
konstitutionelle Monarki med demokratisk Grundlag", og det
~absolute" eller „,.suspensive" Veto, for at skjønne, at
enten har Vælgerne siet ikke brudt sig om, til hvilke
Grunflsætninger om Folk og Rige og borgerligt Selskab,
enten i det hele eller i Danmark, Stemme-Bejlerne bekjendte
sig, eller de har dog kun udspurgt dem om de vidste seiv
ikke hvad, eller om saadanne Enkeltheder, som Slesvigs
Deling, Fæstetvangens Aflosning eller endnu langt übe
tydeligere Ting".
~Dog ikke nok med, at Folkemængden ej har gjort
mindste Forsøg paa at sikkre sig danske, djærve og
dygtige Tillidsmænd paa Rigsdcigen, men den har
snarere løftet sin Stemme mod end for de Friheder,
Gnmdloven hjemler". Saaledes oploftedes der jo et af
de højeste Skrig, man har hørt i Danmark, mod Troes-
Friheden, da man i Folkethinget stræbde at gjøre
Borger-Livet, som det sig bør, frit ligeoverfor Stats-
Kirken, saa det syntes virkelig, som alle Dannemænd og
Dannekvinder var bange for deres egen Skygge i den lat
terligste Grad, bange for, at de seiv hverken vilde lade sig
vie eller lade deres Børn døbe, nåar de ikke nødtes dertil,
og at de derhos var barnagtige nok til at tænke, at enten
Barnedaab eller Brudevielse kunde være dem til mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
