Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Kigsdagen og i ~Danskereii" 479
Opbyggelse, Gavn eller Velsignelse, nåar de beliøvede at
drives dertil, som Faar til Vands".
„Vistnok bedrog ogsaa her Skinnet, saa mange, der
skreg med, og skreg maaske liejest, indbildte sig eller lod
sig indbilde, at enten al kristelig Tro og Gudsdyrkelse
skulde afskaffes eller maatte dog snart forgaa, nåar al
Ugudelighed blev løsladt, men det er dog lige vist, at
hvem der ikke engang feler Nødvendigheden af, at, da
Tro en er Hjertets Meste Rørelse og Troes-Sagen uden
Tro er det usleste Gjøgleri, saa maa Troes-Sagen ogsaa
være den allerfrieste i det borgerlige Selskab, hvem der
ikke engang føler det, har ikke Skjøn paa nogen men
neskelig eller borgerlig Frihed. Vi har derfor ogsaa
under Forhandlingerne om Trykke-Frihed, som dog
hartad alle siger, de véd at skatte, sporet en rædsom
Ligegyldighed hos Folket, og kom Xærings-Frihed
nogehsinde alvorlig paa Tale, da beviser de mangfoldige
Adresser, vi har faaet snart fra alle Skræ dd er e og Sko
ra agere i Eigets Smaa-Kjøbstæder, hvilket Skrig der
vilde lotte sig, nåar, etter Gruudloven, alle de Baand paa
Næringsvejene blev losr, som ikke Alnæn-Vellet bevislig
krævede.
~Hvad fremdeles den almindeJige Værnepligt, den al
mindelige Skattepligt til det yderste, Pensioner til Loftet
ogßevæbning til Tænderne, angaar, da er der vel ingen
Tvivl om, at Folkemængden jo gjerne saa alt dette lempet
efter dens Tarv og fattige Lejlighed, men enten den ikke
har Mod til at kny imod hvad Officererne paastaar
er nødvendigt til Éigets F oi-sva r i Fredstid, skjøndt
det i Krigstid endda kim vil lidt forslaa, og hvad Em
bedsmændene forsikkrer, er ligesaavel ~Statens" Nød
vendighed, som deres Ret, eller den forstummede ai Skræk
for det Mørke, hvori den råver i Henseende til menneske
ligt, folkeligt og borgerligt, og seiv i Henseende til Moders
maalets Udtryk om alt Saadant, saa har man end ikke
set en eneste Adresse i denne Retning.
..Endelig har man vel engang set Adresser nok om,
at ingen Udlænding skulde have Lov til at eje Hus
eller Gaard, drive Avling eller Haandværk, i Danmark,
uden at have Indfødsret, men nåar man kim behøver
at sætte Pen til Papir for at faa dansk Indfødsret, da
vilde seiv denne Indskrænkning, der forresten hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
