Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvigs første Møde med Oplysningsmanden Kristen Kold Sommeren 1851 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Grundtvigs første Mode med Kristen Kold.
Frakken og sagde: „Du er Lykkens Yndling, nu er din
Sag vunden, nåar Gnmdvig tåger sig saaledes af den, saa
er den sikker/’ De 600 Ed. blev ogsaa samlede, Grundt
vig gav 50, Fru Toft 100 Rd. . . ."
Da det ikke er Kolds Levnetslob, jeg skriver, roaa
jeg nøjes med om ham at sige, at lians Levnetslob, som
Gr., hvad vi siden skal høre et Par Ord mere om, i 1866
paa en Maade bad ham fortælle, det findes beskrevet i
~Det kirkelige Vennemøde 1866", i Bojsens bud
stikk en" samme Aar og i Uddrag i ~Norsk Folkeblad".
I „Dansk Kirketidende". IL
(Fra 1849—1855.)
Fra Vaaren 1848 var, som sagt, Grundtvigs Pen borte
fra Kirketidenden. Men da den, 7de Oktbr. 1849, begyndte
sin ste Aargang, aabnedes Rækken af* Opsatser netop af
Grundtvig. Da nemlig Præsten Pontoppidan i Ribe
blev anmodet om at meddele Nadveren til en ukonfir
meret Gut, der laa syg og ikke var udskrevet af
Skolen, i Seems Landsogn, der hører med til Bykaldet,
forespurgte han sig hos hojere Vedkommende, og der blev
da gjort en hel Del Omstændigheder ved den ligefremme
Sag. Saa greb Grundtvig Pennen for offentlig at paa tale
den store Ulempe, „at Adgangen til Herrens Bord er
ved verdslige Forordninger og Kansejli-Reskripter spærret
for alle dem i Danmark, der ikke har Sort paa Hvidt for,
at de kan, hvad man i Skolen kalder ~læse, skrive og
regne", da det ene er en blot og bar Samvittigheds- og
Saligheds-Sag, og det an det siet ikke har med Samvit
tighed eller Salighed, men egentlig kun med Skole
mesteren, Skoletvangen og Skoleprotokollen at gjore.
„Tror man virkelig endnu, at Regjeringen har Ret til
at foreskrive Folket, hvorvidt det hos alle sine Medlem
mer skal drive det i Læsning, Skrivning og Regning,
og tror man tillige, at den Læsning, Skrivning og Regning,
som man ved Forordninger og tvungen Skolegang kan
fremtrylle hos alle Landets Born, kan være enten Regjer
ingen eller Folket til Gavn og Glæde, nu, saa gjøre man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
