Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Dansk Kirketidende". 489
Udskrivningen af Skolen til Yilkaar enten for Værnepligten,
eller for Valgretten, eller for Valgbarheden, eller for
hvilkensomhelst borgerligÆre, Fortrin eller Fordel, man
vil, kim ikke til et Vilkaar for Brugen af et kriste
ligt Saligheds-Middel, som den verdslige Øvrighed. der
ved ikke blot med soleklar Uret inddrager i sit Raade
rum, men som den derved, til Kristendommens Skam,
stiller i det skjæveste og latterligste Lys! Var det nem
lig paa nogenMaade forenligt med Kristendommen at
betragte „Herrens Nadver" og den aandelige og hjertelige
Forening med Herren til et evigt Liv som betinget af
en vis Øvelse i at læse, skrive og regne, da ser man let,
at Kristendommen maatte være det latterligste Æventyr
om Salighedens Sag, der lod sig optænke, og forudsætter
man derimod blot Muligheden af, at ~Herrens Nadver-’
kan bidrage det allermindste til et Menneskes Sjæle-Ro
og Udødeligheds-Haab, da maatte man jo være en grusom
Menneske-Hader for at lægge endogsaa’ kun et Halmstråa
i Vejen for dem, Kristus ikke blot vil taale ved sit Bord,
men kalder derdl, som aabenbar er alle hans Troende,
om de saa ikke kjender et Bog st av, end sige da har
drevet det til en vis Færdighed i at læse, skrive og regne."
Grundtvig betragtede nu Ba.indet til den augs
burgske Konfession som løst ved den gamle Stats-
Kirkes Forvandling til en fri Folke-Kirke, kvis For
fatning skulde ordnes ved Lov, da Grundloven ikke
indeholder det mindste om, at Præsterne i den saakaldte
evangelisk-lutherske Folke-Kirke skulde blive dertil for
pligtede*) og evangelisk-luthersk kan modtage rumme
ligere Fortolkninger. Men han mindte dog om, at ~hverken
vor saakaldte Konfirmation eller Indspærringen i
Skolen og Udskrivningen derfrå har det mindste at
gjøre enten med den augsbnrgske Konfession eller
med den saakaldte lutherske Kirke eller seiv med
*) Til at indføre denne Tvang- i en Paragraf i Grundloven
var der nemlig god Lejlighed paa Rigsdagen, og det
kunde ikke være Medlemnierne übekjendt, at Ordet
~evangelisk-luthersk" baade bos Universitet og hos
Præster, Provster og Bisper havde en ganske anden
Mening ud gjennem Aarhundredet, end hvad der var bandet
til Konfessionens og Kateehismens Bogstaver. H. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
