Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Dansk Kirketidende". 501
Hele endnu lægder lidt sterre Vægt paa Indvielsen
end han gjorde i senere Aar, da han, som vi senere skal
se. advarede paa det stærkeste mod Indb:ldningen om, at
den indviede Lærestand havde — hvad han jo heller
ikke her tillægger den — Monopol eller Eneret til
Aands-Forkyndelsen i Menigheden.
Hvad videre udvikles i den nævnte Indledning, det
er baade Forskjellen og Ligheden mellem det nye
Guds-Folk, som er Menigheden, og Verd ens-Folke ne.
„Forskjelle ir’, skriver han saaledes, „er den, at fordi
den kristne Menighed er et aandeligt Folk og fordi
dets Aand er Guds egen og Sandhedens Aand, saa kan
Folket aldrig, saalænge det er til, være aldeles aandlost
eller fattes Livskraft til at rejse sig af alle Fald, forny
og forklare sit Levnetsløb. Dette Folks jordiske Fæ
derneland er nemlig det tr.oende Hjerte i Støv-Menne
skets Barm, der vel kan blive saa ødelagt, at man har
ondt ved at finde enten Blonist paaHaabets eller Frugt
paa Kjærlighedens Plantning, men holder dog aldrig
op at være ~den gode Jord", som skal bære hundrede
Fold Frugt. Folkets Modersmaal er Troes-Bekjen
delsen ved Daaben og det deraf udspringende Kirke
sprog til Evangeliets Forkyndelse, og det er en Gru at
se, hvor tomt og våndet dette Spog engang var blevetr
da Troes-Bekjendelsen, som er dets Kjerne, sank i
Foragt, som noget, der kun passede i Børns og Bønders
Mund, men, hvor Troes-Bekjendelsen er ærlig ment,
vedbliver den ikke blot at være Kristen-Folkets usvigelige
Kjendemærke blandt alle Folk, men ogsaa at være
Folkeaandens Højsæde, som Troen aldrig tinder tomt.
Endelig er Eigets Forfatning Herrens Ird stift el ser
og den derpaa byggede Indvielse af hans Embeds
mænd som A andens Redskaber, og det er vanskeligt
at sige, om Eiget har lidt mest ved Embedsstandens
Utroskab og Herskesyge eller ved Ringeagt for den, men,.
hvor Herrens In d stifteise r som Grund-Forfatningen
er bevaret, der kan og vil det ovrige, som et Værk afden
altid nærværende Aand, ogsaa bringes i Orden.
~Denne Oplysning om den kristne Menigheds Folke-
Lighed er vel paa en Maade ny, men dog kim fordi dét
længe har været glemt, thi Ligheden folger jo ligefrem
deraf, at den kristne Menighed skal virke li g være det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
