Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „I)ansk Kirketidende". 505
det gjælder, ~thi Nadveren er det jo, der i Kristi Kjær
lighed skal forene Herren med sin Menighed, Kongen i
Guds Rige med sit Folk, og denne Forening er jo igjen
Vilkaaret for den fuldkomne Kjærlighed i alle Maader
og alle Retninger, ligesom denne Kjærlighed er Moderen til
alle hans Dyder, der kaldte os fra Mørket til sit vidun
derlige Lys." .... ..Herrens Bord kan nu aldrig holdes
saaledes i Ære, som det efter Herrens Indstiftelse skulde,
nden hvor Menigheden er udvortes skarpt adskilt fra
Verden, men det er endda det mindste, thi de indvortes
Hindringel- for Nadverens guddommelige Virksomhed er
saa mange og store, at det er intet Under, de kim sent
overvindes, og at det seiv i den syven de Menighed
kim med Møje vil lykkes, ser vi af Herrens Sendebrev til
dens Engel, hvor det blandt andet heder: „Se, jeg staar
for Doren og banker, dersom nogen horer min Røst og
lukker op, da gaar jeg ind til ham og da skal jeg holde
Nadver med ham og han med mig-’.
„Hermed staar nu Hyrde-E mbed e t, den oprindelige
Konfirmation eller Bekræftelse af Aanden, med hele Lev
netsløbets og Skrifternes fulde Forklaring, i allernojeste
Forbindelse, og da vi ikke engang véd Rede til alt, hvad
vi fattes, kan vi endnu mindre tåge os for at afhjælpe
Savnet; men maa overlade det til Herren og Aanden,
som, nåar Timen kommer, vil have sine Redskaber dertil
ligesaa kjendelig tilstede og saa tilstrækkelig oplyste, som
han altid har til hvad han vil have udrettet."
Der er nu mange Ting, som endnu behandles i „Ind
ledningen", men da det alt senere kommer igjen, især ved
„Kirke-Spejlet", saa vil vi slutte Omtalen af denne
Indledning med den Bemærkning, at Grundtvig heri ser
lige ud til det sidste store Stævne mellem Sandheden
og Løgnen, under Hævdelsen nemlig af, hvad han alle
sine Dage imlskjærpede med hele sit dybe Alvor, at det
er en nødvendig Forudsætning ved al menneskelig Sand
heds-Erkjendelse, at der er en evig Sandhed, der
aldrig kan forliges eller forsones med sin Benægtelse,
og vi medtage folgende hans Udtalelse herom:
~Yel har nu den verdslige Visdom især i vore Dage
sat baade Himmel og Jord i Bevægelse for at blive den
uforligelige ATodsætning kvit mellem Sandhed og Løgn
om alle aandelige og evige Ting, og har ved den Lej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
