Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „DaTisk Kirketidende". 507
er Høvdingen for Guds Hær, nu kora jeg." Kvædet
begynder:
,Josva gik i Palmelunden
I det klare Maaneskin,
Josva gik i Aftenstnnden,
Tænkde i sit stille Sind
Pa a Guds-Underne tilbage,
Som i mange Levedage
Han var Øjenvidne til.
Fyrretyve Aar henrunde,
Siden først lian Landet saa*)
Med de røde Eosenslunde
Og Olivens Skove gråa,
Med Floddalens Turtelduer,
Med Vinbjergets Kjæmpedruer,
Hvedemarkens Gyldenaks!
Kjæmpeskaren, som fra Nilen
Gjennemgik det røde Hav,
De kom aldrig ind til Hvilen,
Ene var paa gamle Dage
Han med Kaleb nu tilbage
Af det gamle Kjæmpekuld/’’
Mod Enden af Kvadet gjor han Anvendelse af den
Begivenhed, han hai- besunget, paa de Hovdinger, der staar
i Spidsen for den ~for Jetter bange Flok"," der gjennem
Daaben har gaaet over den aandelige Jordan ind i
Guds Løfters Land, medens „Aandens Verden" er fuld
af „ Jetter frygtelige", som kim fældes, nåar Guds-Ordet
tilsidst slaar sit virkelige Dommedags-Slag:
„ Ordet, som en Gudehammer,
Gnistrende med Lynilds-Flammer
Lydeligt som Tordenskrald".
Og saa kommer Slutnings-Versene:
„Men gaa vi i Palmelunden
Med Guds Tjeners stille Sind,
Vi da og i A ftenstunden
I det klare Maaneskin
*) Da han var med blandt Spejderne.
Fandt i Ørken deres Grav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
