Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I BDansk Kirketidende".
510
det saaledes i Væksten, at det aldrig kommer til Kræfter
eller til Skjels-Alder herneden.
Paa den anden Side var det langt fra Grundtvig»
Tankegang „at opløse eller afskaffe Loven", skjøndt
den som et guddommeligt Paabud niaa skjelnes skarpt
fra Evangeliet, som et guddommeligt Til bud; han ind
skjærpede tvertimod ogsaa netop i dette Stykke om Moses
og Jesus, at „Moses og Profeter ne er ingenlunde de
Kristne uvedkommende, men de vil paa en Maade høre til
ethvert Menneskes Børnelærdom, som rigtig skal kunne
modtage og benytte Kristi Evangelium, skjøndt de paa
ingen Maade maa sættes som en forelobig Troes- Artikel
eller som en Bestanddel at Kristi Evangelium, men som
en Forudsætning, altsaa som en Oplysning, man frit
benytter sig af, som man kan og vil".
Vigtigheden af denne Oplysning fra „Moses og Pro
fet erne", ikke blot for Israel, begrunder han med, at,
„naar enten døbte Børn eller udobte Voksne vil høre os
om de Kristnes Vej til det evige Liv, da er den evange
liske Historie eller saameget af Herrens Levnets-Beskriv
elser, der kan tjene til at give dem en levende Forestil
ling om den Frelser, Gud og Mand, paa hvem Troes-Be
kjendelsen lyder, og da især de Træk af hans vidnnderlige
Levnets-Løb, der, som hans Fødsel, Lidelse, Død, Opstand
else og Himmelfart, gjør ham kjendelig fra alle Anti-
K ris ter — da er dette den første bibelske Oplysning,
vi baade efter apostolisk Skik og Sagens Beskaffenhed
meddele dem. Men allerede herved maa vi dog mærke,
der forudsættes endel hos den opmærksomme Tilhører,
som mei- eller mindre maa fattes Enhver, der ikke har
hørt Moses og Pr ofe terne, og det er især en tydelig
Forestilling om den sande Gud, som Himlens og Jordens
Skaber, om Skabelsen ved Ordet som den sikkre
Almagts-Gjerning, der maa være vor Maalestok for alt,
hvad der kalder sig guddommelige Tegn og Vidunder,
og da især om Menneskets Skabelse efter Guds Billede
og Lignelse, med Paradis og Syndefaldet; thi først ved
denne Oplysning af første Mosebog tændes der et Lys i
vor Tankegang om det oprindelige Forhold mellem Gud
og Menneske, og om det syndige Menneskes Trang til en
guddommelig Frelser, uden hvilket Lys vi vel ingen
lunde tør kalde Hjertets kristne Tro umulig, men dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
