Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Den fri Folkekirke og oplyste Kristnes Forbliven deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den frie Folkekirke. 527
dommelige Sandhed i egen Person, stemme for den
fuldeste verdslige Frihed."
Det samme udvikledes ogsaa i 185 5 i den fyndige
Afhandling: ~Om en kristelig Skilsmisse fra Folke-
Kirken", hvor han tåger Hensyn til Søren Kierkegaards
Angreb paa den „officielle Kristendom" med de
rkjobte Sandheds-Vidner" og tåger naturligvis den
Storm, som derved vaktes, til Indtægt for Friheds-Sagen, saa
Haabet om den frie Folke-Kirke derved blev saa
fast og levende hos ham, ~at jeg frygter siet ikke for at
det skal beskjæmmes."
Uagtet der nu visselig er intet, som er synderlig
værdt at nævne, der har været anført imod, at den „Fol
kekirkens Forfatning"*), som den danske Grundlov siger
„skal ordnes ved Lov", at denne Forfatning netop kunde
blive den, som Grundtvig saa vedholdende havde an
befalet, nemlig:
„Frie Præster med frie Men ig lie de r, udgj ørende
kirkelige Kommuner under Statens Tilsyn," saa
ventede de mer eller mindre Ufrisindede, at Rigsdagen
skulde gaa ind paa den al friere Rørelse tilintetgjørende
Synodal-Forfatning, men der har i Aarenes Løb i det
danske Folkething udviklet sig alt for megen virke
lig Frihedssands og Oplysning om de virkelige
Forhold til at man ikke skulde se, at den saakafdte
Folke-Kirkens Frihed med Kirkeraad osv. kim er et
andet Navn paa Folkets Trældom under et kirkeligt
Flertals-Herredomme, hvorunder i det aandelige
et Mindretal umulig kan bøje sig, nåar et aandeligt
Liv er vaagnet og kræver at yttre sig frit ogsaa i Ud
bredelsen og Benyttelsen af det Lys, det har eller mener
at have vundet.
Skjondt Spørgsmaalet om Præster, som i Utrængsmaal
nægted at udføre kirkelige Handlinger, alierede er om
handlet, saa maa jeg dog tilføje, at Grundtvig virkelig
engang fik det Spørgsmaal:
~Men, nåar man nu tænker sig en doven Præst, som
übillig vilde benytte sig af Friheden til at nægte at ud
føre de kirkelige Handlinger?"
*) ..Folkekirken" kan naturligvis ikke betragtes som et
troesenigt Samfund, men som et „Moderskjød for saadanne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
