Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Den fri Folkekirke og oplyste Kristnes Forbliven deri - Særskilt fra Rigsdagen 1851—52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Den frie Folkekirke.
„Saa var han dog grundig afsat", skal Svaret
have lydt,
Forresten mente Grundtvig, at Styrelsen nok kunde
ville holde udenfor Folke-Kirken (naturligvis med
fuld kirkelig Frihed udenfor) saadanne Partier, som stod
under en fremmed, verdslig Kirke-Fyrs te, som Pa pis ter
og Mormon er, og han indvendte intet derimod.
Vi skal siden i en lidt anden Forbindelse faa se, at
nåar Forholdene havde ordnet sig med frie Altergjæster
og Kirke-Gjængere med frie Pr æs te r, da, men og
saa først da, mente Grundtvig, at Menighedsr aad
vilde være paa sit Sted, idet de ellers blev kun Sogne-
Raad til Skade og Fortræd.
Særskilt fra Rigsdagen 1851—52.
Vi har alt fra „Danskeren" set Grundtvigs Optræden
paa Rigsdagen 16de Oktober med Forslaget til Opsættelse
af Finantslovens Behandling indtil de forlangte Oplysninger
var givne.
Og med det udanske Ministerium laa han tilfeldts den
hele Host. Det havde nu „omsider forsaavidt brudt Taus
heden, at den danske Rigsdag og det danske Folk ej
længer kan tvivle om, at det paa den ene Side er Mini
steriets Hensigt at raadslaa med de opr ørske Slesvigere
om Slesvigs eller Sønder-Jyllands fremtidige Stilling til
Holsten og til Danmark, og paa den anden Side at sam
menkoble Danmarks Rige saalédes med Holsten og det
tyske Forbund, at det, om muligt, aldrig mer skal kunne
skilles derfrå, følgelig aldrig mere Mt kunne følge det
danske Folks Tilbøjelighed, udvikle dets Evner i folkelig
Retning eller varetage sin særegne Tarv end sige da
værge sig mod sin naturlige Fiende: det store, grændselose,
stolte og begjærlige Tyskland. Hvorvidt nu Ministeriet
tillige har isinde ogsaa formelt at gjøre Brud paa Dan
marks Riges Grundlov og stille Riget og Arvefølgen under
fremmede og fiendtlige Magters Varetægt, det er endnu ikke
aabenbart, men gjør heller ikke synderlig fra eller til, da
det kun var en daariig Trøst, nåar Folket og Riget var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
