Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1851—52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Særskilt fia Rigsdagen 1851 — 52.
saadanne Handlinger, hvorved Sl esvigs konstitutionelle
Forbindelse med Danmark vilde være hindret, og- hvorved
Danmark blev paalagt nye Forpligtelser og- bebyrdende
Forpligtelser, navnlig til det tyske Forbund, uden først
at spørge den danske Rigsdag". Ministeren sagde,
at ..der var aldeles ikke Tale derom", men Grundtvig
svarede ved at pege paa, at der staar i Kundgjørelsen,
~at man fik Finants- og Told- og- Handels-Væsen til
fælles med Holsten og Laue üborg, som udtrykkelig
efter Kundgjørelsen skulde vedblive at staa i sit gamle
Forhold til det tyske Forbund, og altsaa Danmark paa
eu Maade sættes i en afhængig Stilling ai det tyske
Forbund og bliver afskaaret fra sine naturlige Hjælpe
kilder, og fråskriver sig seiv sine n a t u ri i g e F o r b i n d e 1 s e r."
Han sagde forresten i sit Hovedforedrag, at Rigsdagen,
saavidt han kunde indse, ikke, eiter Kundgjørelsen, havde
synderlig Grund til at drage Ministeriets Hensigt og
Tanke i Tvivl, men kun Grund til at fæste hele sin Op
mærksomhed paa dets Handlinger, og at paatale den
første og forebygge den anden Handling.
Et Par Sager tog han endmi levende Del i, førend
Februar gik ud. Den ene gjaldt — ligeoverfor Finantsmi
nisteren — den Karrighed, hvormed han fandt, at In
valide rue eller de Helselose fra Krigen blev understøt
tede. Den anden gjaldt Folkekirkens Forfatning og
navnlig dens „Repræsentation". Grundtvig lagde da
Forsamlingen paa Sinde. at ..dersom Papisterne har
Ret, dersom Præsterne og Bisperne, som man kalder
dem, udgjør Kirken, ja, saa er der en Folkekirke, som
kan repræsenteres naarsomhelst, og saa ofte, man onsker
det; men dersom derimod ved Kirken, saaledes som Luthe
ranerne har gjort, skal forstaaes en Menighed, som er
enig i Troes-Sager, idetmindste i Granden, da forstod
han ikke, hvor det kunde falde Nogen ind, der kjender
det mindste til Forholdene her, ikke blot, som de nu var,
men som de havde været i hele det nittende Aarhundrede,
at paastaa, at der paa nogen Maade fandt en saadan
Grund-Enighed Sted, da det ju har været aldeles sæd
vanligt, at ikke alene Folk i Almindelighed, men seiv
de, der var Præster og Lære re i Kirken, har erklæret
sig imod hvad der efter de symbolske Bøger netop horer
til Grundsætningerne. Og da nu Kirken havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
