Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1851—52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særskilt fra Rigsdagen 1851 — 52. 537
en Tvangs-Kirke, hvoraf det ikke har været tilladt deni,
der var døbt som spæde, at gaa ud, saa kunde der dog
ikke med Sandhed tales om en Repræsentation for
Folkekirken som et Troes-Samfund, for en bestemt
Kirke, men i alle Fald kim om ~ Repræsentation for den
kirkelige Interesse."
— Da i Marts Talen var om den saakaldte Over
tiende-Kommission, talte Grundtvig- imod dens nær
værende Sammenssetning, da lian fandt Bonden lidet eller
intet betroet deri, og han maatte indskjærpe, at ~Slægts
kabs-, Venskabs- og Bekjendtskabs-Forhold gjør sig
gjældende ikke blot hos Bøn derne, men ogsaa hos Tiende
tjagerne og hos Tiende-Ejerne og hos de højere Em
bedsmænd (Hør!), og han talte i det tele mod den
overordentlige Tillid, Indenrigsministeren vilde man skulde
have til denne Kommission, som man kan se i det mindste
for en god Del maa have bestaaet afJu ri st er. Grundtvig
sluttede nemlig med at sige de mærkelige Ord: ~Naar ende
lig den ærede Minister mente, at Kommissionens Medlemmer,
fordi de maatte forudsættes at være bed re Jari ster,
saa maatte de ogsaa være bedre Skjønsmænd i denne
Heirseende, hvor det ikke gjaldt om at anvende nogen
Lov, men om at skjønne hvad der er Ret og billigt, da
skulde jeg dog mene, at det, seiv nåar jeg forudsætter. at
alt det. den højtærede Indenrigsminister forudsætter om
disse Mænds juridiske Kundskaber, er rigtigt for det
hele Antal af de Folk, der udgjer Overlignings-Kommis
sionen, er ganske vist, at der udfordres andre Egen
skaber for at bedømme slige Sager end for at tåge j uridisk
Eksamen.-’
Ved Spørgsmaalet om en Lodsoldermand Bergmans
Indfødsret, erindrede han Thinget om, at dersom det paa
den ene Side skulde blive Regel, at Thinget kun vilde
meddele Indfødsret, hvis Ansøgningerne derom baade var
niodtagne af Indenrigsministeren og anmældte af ham,
og dersom paa den anden Side Indenrigsministeren,
saaledes som det har været Tilfældet iaar. lægger de An
sogninger paa HyIden, som enten han seiv eller Krigs
ministeren eller en anden af hans Kollegaer fandt noget
at udsætte paa. sau bliver det aabenbar langt mere
Indenrigsministeren end Loven, der meddeler Ind
fødsret. (Hør!). Lodsoldermand Bergman var født i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
