Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1851—52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særskilt ira Rigsdagen 1851—52. 539
magt, tværtimod Folkets Ønske, og- som nødvendigvis
maatte være Gjenstand for Folkets højeste Mistillid."
Det var under Ordskiftet i denne Sag, som fremkaldte fra
Grundtvigs Side ni eg et udførlige Foredrag, at Biskop
Monrad sammenlignede Grundtvig og Tscherning i deres
Udtalelser med to Fyrt a ame, livert paa sin Side af
Indsejlingen, og Grundtvig til Gjengjæld sammenlignede
Monrad med en Ly gt em and. Det var ogsaa lier, han
sagde, da Professor David, livis Tale i nogen Frå
stand kunlød(jeg har seiv hørt ham) som ~Gvagg, Gvagg,
Gvagg", havde en Stund i Forvejen haft Ordet: „Der
har sikkert været Meget i, hvad den ærede Rigdagsmand
fra Kjøbenhavns ste Distrikt, David, for lidt siden talte,
men jeg kunde kim høre meget lidet deraf, og han lider
ikke. man kommer ham for nær (stærk Latter)." Dette
var Begyndelsen til et Foredrag, hvori han paaviste, hvor
ledes det omhandlede Ministerium var det a Ile rv ærste,
Danmark nogensinde havde haft. Rigsdagen sluttede
som sagt den 20de Marts.*)
Den 28de April 1852 døde Professor og Etatsraad
Joachim Frederik Sch onw, som ikke alene havde som
naturhistorisk Videnskabsmand vundet europæisk Navn
kundighed, men livis Virksomhed for det borgerlige Selskab
havde været af særdeles in dgrib en de Betydning. Hans
offentlige Virksomhed var saa nær knyttet til den danske
Rigsdag, at de Ord, Grundtvig i Kirken talte ved hans
Kiste, her har deres Plads. Prof. Clausen havde talt i
den botaniske Haves Læresal. Grundtvigs Ord var følgende:
„Det lille Danmark har i dette Aarhundrede haft
mange udmærkede Mænd, livis Ihukommelse vil strække
sig langt ud over vore Aars og vort LandsGrændser, men
Danmarkhar ogsaa allerede mistet saamange udmærkedeMænd,
*) Xaar vi gjennem en Eigsdags Forhandlinger ser en Sag
behandlet og ser derpaa andre Sager behandlede og saa
igjen den første Sag, saa maa vi komme ihu, at en Sag
behandles gjerne flere Gange og gaar mellem Foike
thinget og Landsthinget. Naar nu en Sag er gaaet
over i Landsthinget eller er henvist til Behandling af
et Udvalg, saa behandler Folkethingetselvfølgelig andre
Sager indtil den kommer tilbage. Den store Eigs-Sag
var nu langt fra afsluttet, da ovenomtalte Eigsdag sluttede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
