Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Andet Ægteskab og den nærmeste Tid deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 An det Ægteskab.
Moder og Sestre aflægge ham et Besøg. Grundtvig for
tæller seiv:
..Alt, hvad jeg dengang vidste ora Fru Toft, var,
at hun stod eller syndes dog at staa i Spidsen for de
~gudelige Forsamliuger-, og at hun havde Mod og
Mandshjerte til at trodse den herskende Mening, og jeg
kunde ikke tvivle om, at jeg jo, med al den Billighed,
jeg stræbde at vise mod de ..gudelige Forsamlinger", var
netop derfor hende, saavelsom alle de ivrige Forsamlings-
Folk, den skarpeste Torn i Øjet. Jeg ansaa derfor Be
soget snarest tor enUdæskning, og det vare de ikke længe,
før jeg fandt Lejlighed til lidt skjelmsk at spørge, om
Fru Toft ikke vidste, hvad det var for en sjællandsk
Herregaard, hvor Biskop Mynster sagde, man kiyede
sig af at have haft en gudelig Forsamling paa 500 Sjæle?
Jo, svarede Fru Marie kjækt. skjondt det er Snak baade
mod Kryheden og med Anfallet, kan der ikke være nogen
anden sjællandsk Herregaard ment end Rønnebækshohn.
Saadanne korte og kjække Svar faar man nu sjelden nok
om saadanne Ting af Dannekvinder og endnu sjeldnere
af Dannemænd, saa Fru Tofts Svai- huede mig naturligvis
særdeles godt. og deretter drejede da vor højrøstede Sam
tale sig sagi ens ndelnkkende om de ..gudelige Forsam
linger 11, som jeg, trods mine stærke Indvendinger mod deres
ægte ~Hellighed" og levende, frugtbare ..Kristel ighed"
mende at indrømme al (}t,n Ret im od Verden, sum enten
de eller Fruen kunde forlange; men skjøndt Fruen holdt
Ørene stive, sagde hun mig dog siden, at hun aldrig
havde mødt nogen Mand, der tog saa haardt og übarm
hjertigt paa hende eller dog paa hvad hun elskede snart
mere end sig seiv. Jeg fik da ogsaa at vide, at hvad der
havde saaret hende dybest, det var den Grund, jeg gav,
hvorfor det ikke blot var uga deli gt, men tosset a f
Verden at hade og forfølge ..de gudelige Forsamliuger-,
som jeg ikke fandt, der var det mindste hos at hade
og forfølge. da deres ~H ellighed" var langt fra at kunne
skjære nogen iØjnene, og den ~Skikkelighed", deunægtelig
befordrede, maatte seiv tækkes den, og at Resten jo var
en selskabelig Smags-Sag. At nu det Ord kunde saare
Fru Marie langt dybere end al Verdens Grovheder og
Dumheder, det kunde jeg vel ikke straks forståa, men da
jeg ret lærte at kjende den stolte Adels-Frue og den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
