Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Andet Ægteskab og den nærmeste Tid deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Ægteskab. 543
ramme Alvor gudfrygtige Kvinde, da kunde jeg godt forståa,
at det gik hende til Marv og Ben, at en Mand, om hvis
kristelige Gudsfrygt og Oplysning hun havde gode Tanker,
erklærede med største Sikkerhed, aandelig og kristelig talt,
for siet ingen Ting, hvad hun såtte kim alt for megen
Pris paa, som det ypperste Opbyggelses-Middel, hun kjendte.
...Det varede imidlertid kun kort, før den gudfrygtige
og samlhedskjærlige Fru Marie kom igjen, thi skjøndt
linn ikke havde ventet sig saa haard en Medfart, som hun,
eirer sin Følelse, mødte, saa havde hun dog ventet sig
noget haardt, og havde desuagtet alvorlig sat sig for, at
gjøre mit Bekjenutskab, fordi hun, som hun først længe
efter hetroede mig, ventede at faa ret og ren Besked af
mig paa vigtige Spørgsmaal, som hun kun forgjæves havde
gjort de Præster, hun ellers yndede. da de enten ikke
kunde eller vilde besvare hendes Spørgsmaal, men ind
svøbde sig mer eller mindre i deres præst elige Værdighed,
der ikke tillod (lem at behandle saa vanskelige Spørgsmaal
med ustuderede Folk, og det af Kvinde-Kjønnet. Saadanne
Afspisninger eller Afvisninger kunde nemlig aldrig være
siettere stedte end hos Fru 31 arie, thi vel vai- hun til
Hverdagsbrug langt mere godtroen de end de fleste kloge
Folk, og syndes ved sin store Mildlied og Læmpeiighed i
daglig Omgang endnu at være meget mere godtroende
end hun virkelig var, men i Henseemle tii Troes- og For
stå nds-Sager var hun dog meget langt fra at være
lettroende og i Eenseende tii Eksamens-Visdommen
og den paatagne præstelige Værdighed var him ikke
blot saa van tro som alle kloge Koner, men rent übarm
hjertig". Og om der end var enkelte Spørgsmaal, som
om de ..gudelige Forsamlinger-, og ~en sær egen Værdighed
hos virkelig kristelige Embedsmænd*)" (Gr.s Mening),
som de lier forst sent, om nogensinde, blev aldeles enige
om, saa. skriver Gr. i 1855. „blev dog vor Grund-Enighed
om Krist end o m og Krist eli gli e d efterhaanden os ligesaa
klar som vor Grund-Enighed om Menneskelighed, Folke
*) Naturligvis kirkelige Embedsmænd eller Præster, men kun
de af Aan den indviede og ingenlunde alle de blot oidinerede
Stats-Kirke-Præster. Herom faar vi siden mere at se,
ligesom da ogsaa hans Tanker om Embedsnrændenes for
men tlige „MonopoP’ paa Aanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
