Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Andet Ægteskab og den nærmeste Tid deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Ægteskab. 553
Da der i August 1852 var almindeligt Valg til Rigs
clagen, stillede Grundtvig sig- ikke, men da Rigsdagen paa
Grund af Uenighed med Ministeriet om Told-Grændsen
og Arvefølge-Loven m. m. var bleven opløst 13de
Januar 1853, saa stillede han sig, ved det nye Valg, i
Skjelskjør i Sjælland, for at være med at liævde Dan
marks Selvstændiglied og den gamle Ar v e-Fø lg e
paa Danmarks Throne. Han b 1 e v også aval gt. For
liden hvad ban udførlig talte i Helst at s-Sa gen, livori
ban især stred mod Finantsministeren. og livori navnlig
en af bans Taler fremkaldte det stærkeste Bifald,
blandet med ~Nej" og Hyssen*) — og foruden i nogle
Smaa-Sager, som. f. Eks. om en Bro over So ro- Soen. livortil
han ikke vilde, at Sorø-Akademiets Midler skulde bruges, ud
talte Gr. ogsaa i Sagen om Kirke-Ordningen felgen de Ord:
„Der hersker, efter hvad jeg tror, ikke en saadan fri
Anskuelse af Forholdet mellem hvad man i Almindelighed
kalder Stat og Kirke, som jeg paastaar nødvendig maa
ligge til Grund overalt, hvor en fri Statskirkes. eller saa
kaldt Foikekfrkes Forhold enten til Regjeringen eller de
saakaldte Sekter skal ordnes". Hanfandt ..den nærværende
Usikkerhed, og i visse Tilfælde Vilkaarlighed, bedre, end
nagelfæstet Orden, da det dog synes at staa som er
kjendt, at en hel Del Frihed maa der dog nødvendig
være i disse Forhold efter Grundlovens Bogstav".
Ogsaa skriftlig havde han stræbt at stille Forholdene
i Rigs-Sagen i klart Lys gjennem et vakkert lidet Skrift:
~Et venligt Ord til det danske Folk om Valgene
til Folkethinget", der sluttede med at anbefale Tro
paa Vorherre. som saa tit havde frelst gamle Danmark,
istedenfor den mer end grundløse Overtro paa Mini
steriet.**) Lige derefter var det Berlings-Avisen bragle
*) I den Sag var lian naturligvis aldeles i Overtallet.
**) Han skrev denne Vinter ogsaa et andet lidet Skrift: „Op
lysning til det danske Folk om Eigsdagens Opløs
ning". Det har som Etterskrift det underlige Kvæde: ~Den
danske Krone". Man ser ogsaa i disse Skrifter, at Gr.
ingenlunde havde noget imod, at Kongen af Danmark ved
blev at være Hertug i Holsten og Lauenborg, nåar det
kunde ske ved en Ordning, hvorved Kongeriget Danmark
og Hertugdørnmet Slesvig ikke droges ind i nogen anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
