Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Andet Ægteskab og den nærmeste Tid deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Andet Ægteskab.
Etterretning om, at to fyn ske Bønder havde gaaet op
til Kongen og- spurgt Lam, hvilket Parti han seiv ønskede
støttet paa Rigsdagen, hvortil Kongen skulde have svaret:
Ministrenes (der udgjorde 45 mod 50 i Folkethinget).
I Anledning af dette Rygte udsendte Grundtvig et Flyve
blad: ~Den apokryfiske Beretning om de fynske
Bønder til Hove", hvori han, efter nogle Indlednings-
Ord, vedbliver: . . . Skulde vi imidlertid nødestil atændre
denne apokryfiske Beretning, hvad let kan ske derved, at
man maaske paa Valgdagen rykker frem med den som en
Troes artikel, vi skal bekjende, om vi ?kke vil fordøm
mes, da såtte man os vistnok derved i en Slags Forlegen
hed, fordi vi kim saare nødig, seiv i Forbigaaende, be
røre en uansvarlig Konges personlige Ønsker og Ansku
elser, der ere hans ukrænkelige Ejendom, men forlegne
for Svar kunde vi dog aldrig være, da det jo straks falder
i Øjnene, at om hin Beretning var ligesaa paa 1 idelig,
som den er apokryfisk, da hverken maatte eller kunde
den bevæge alvorlige og besindige danske Mænd til at
vælge andre Rigsdagsmænd, end hvem de troede bedst
baade kunde og vikle ramme Danmarks Riges og det
danske Folks Beds te, saa at, hvis den apokryfiske Be
retning, tåget som en Troesartikel, skulde have nogen
Indfiydelse paa danske Vælgere, da maatte det netop blive
den modsatte. Troede vi nemlig, at den Vej, vort
nærværende Ministerium har slaaet ind, er højst farlig for
Danmarks Riges Bestandighed og det danske Folks
Velfærd, men at dette Ministerium stod seiv Majestæten i
Lyset, saa den Konge, der med Ret har været stolt af, at
finde sin Styrke i det danske Folks Kjærlighed. aldeles
saa fejl i Henseende til Folkets og Rigets sande Tarv,
da maatte vi jo være dobbelt omhyggelige for at vælge
danske Rigsdagsmænd, der kunde og vilde gjøre den
sande Sammenhæng soleklar, først og sidst for Majestæten,
hvis sjældne kongelige Lykke, Hæder og Berømmelse alle
Forbindelse med de tyske Hertugdemmer, livori Dansk
heden og Fri heden led Skade og hvori klarest Friheden
maatte gaa tilgrunde. Heller ikke fandt han, det egentlig
var Stormagterne med den europæiske Nødvendighed, men
Ministrene, som voldte den store Forvirring med alt Fælles
skabet, de vilde, at Danmark skulde have med Holsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
