Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Anden Gang Enkemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
42 Anden Gang Enkemand.
Som han har sagt, trods Død og Grav,
Det nyder evig godt deraf,
I Lag med Livets Fyrste!
Hun er ej død, hun sover kun,
Som lovsang Herren med sin Mund,
Oplod for ham sit Hjerte,
Thi over hendes Kjed og Ben
Med Flamme himmelblaa og ren
End lyser Livets Kjerte.
Hun er ej død, hun sover kun,
Saa siger om en liden Stund
Vor Drot paa Kongestolen.
Da staar hun op, og højt i Sky
Hun stiger med sin Lovsang ny
Med Glands som Morgensolen!"
I samme Maaned stod i „Dannebrog" Digtet Aa
Fruen", hvori man ogsaa ser, hvordan Skjå Iden i den
Hensovne havde fnndet i Kjød og Blod Danne-Kvinden,
saadan, som hun forlængst havde leget dybt inde i hans
Tanker og Toner:
O, hvad har dog oplevet
Den gamle Daneskjald!
Han favnet har sin Følgje
Og kyst sit Tonefald!
0 hvem kan dog forglemme sin kjæreste Ven!"
men mildt opløst erVemoden, og Blikket hviler atter lyst
paa Sønnen, hun efterlod ham:
«Gjenfødes skal for Skjalden
Da end det Eosenskjær,
Han saa, da Morgenrøden
Engang ham favned her,
0 hvem kan dog forglemme sin kjæreste Ven!"
Det var kanske endnu medens Grundtvig sad nede
paaßønnebæksholm, at han i det mindstepaabegyndte
Gjennemsynet af sin Oversættelse fra 1827 af ste Bog af
Biskop Irenæus’s Værk om den ægte og uægte
Kristendom, som vi véd første Gang stod at læse i Theol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
