Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55.
50
dag med de ansvarlige Ministre, gik da nu over til
Fællesforsamlingenj og meget Vigtigt lodes übestemt, og
der var Ministre for det Fælles, som var uansvarlige
ligeoverfor Rigsdagen.
Det er", sagde Gr. blandt meget Andet, det er
ingenlunde blot et Forslag til Forandring i Danmarks
Riges Grundlov, nej, det er et Forslag til fuldkommen
Afskaffelse og Ophævelse af Danmarks Riges
Grundlov. Dersom dette Forslag bliver antaget og bliver
antaget tredje Gang, saa maa vi forud vide, at hele
Danmarks Frihed og Selvstændighed er aldeles op
givet, og at alle danske Borgeres Friheder og Rettig
heder er prisgivne enten til et igrunden uansvarligt Mi
nisteriums Vilkaarlighed eller til Afgjørelse af et Fælles
raad, med Hensyn til hvilket vi ikke har nogen Sikkerhed
for, hvorledes det vil blive sammensat, men hvorom vi har
al rimelig Formodning, at vore bittreste Fiender vil faa
Stemmeflerhed deri". Det var ikke den eneste Gang, han
havde Ordet, og navnlig talte han mod Biskop Monrad,
der af al Magt tilraadede Antagelsen, men ved Afstem
ningen var der ikke mer end Fire, som stemte med
Grundtvig for Sagens Standsning, og blandt dem var
Dr. Lindberg.
Ikke mindre kraftig optraadte Grundtvig i Anledning
af Rigsretssagen mod det Ørstedske Ministerium-’,
især da det ny Bangske Ministerium havde yttret
Ønske om, at den Sag maatte falde. Han advarede imod
at frafalde Søgsmaalet, netop fordi det ny Ministerium
troede, at Søgsmaalet vilde lægge Vanskeligheder i Vejen
for en Fæiles-Forfatning, thi visselig da kan jeg ikke se
mindste Sikkerhed for, at vi af dette Ministerium vilde
føres til en Forfatning, som enten lader os beholde hvad
vi har eller giver de andre Landsdele Del deri." Da Bi
skop, Monrad mente, at det var enhver Fællesforfatning,
Grundtvig vilde stemme imod, svårede han: ..saasnart han
(Monrad) eller en Anden viser mig en Fællesforfatning,
som lader Danmarks Rige og Folk beholde sin Frihed
og sine Rettigheder, skulde jeg stemme for baade at
ophæve Rigsrets-Aktionen og enhver anden Ting, for at
et saa lykkeligt Maal kunde naaes."
Biskop Monrad og Grundtvig var nu idelig ifærd
med hinanden godtsom gjennem hele Grundtvigs Rigsdags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
