Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~»
Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55, 51
tid; men man faar slet ikke Indtrykket af, at det var
fordi de var saa forbittrede paa hinanden, men snarere, at
det var noget hos begge de begavede Talere, der, under
al deres Modsætning, ti It rak paa begge Sider, og det
véd vi ogsaa, der var. Monrad var en Tid valgt fra Ny
kjøbing, men sin længste Tid fra Maribo Amt. og det
var utallige Gange man hørte fra Grundtvigs Mund: Det
ærede Medlem fra Maribo Amts 4de" eller: det ærede
Medlem, som sidder skraas over for mig’- og engang ogsaa:
det ærede Medlem, som sidder skraas over for mig og
tåger ogsaa Sagen paa skråa". Men af alle Tiltaler
paa Rigsdagen fra Grundtvigs Mund maatte, saadanne
Ministre, som Danmark gjerne havde, den højtærede
Minister" dog, fra Frihedens Talsmand i riæsten alle
Retninger, blive den hyppigste. Den Minister, som dog
ogsaa Grandtvig til dels kunde staa lidt venlig sammen
med, var Kirkeminister Hall, hvis Navn ogsaa hæderlig
knytter sig til Sognebaandets Løsning i Danmark.*)
Hall kom, idetmindste i 184b. som ung Jurist oftere i
Grundtvigs Hus, og hans Kone skal kirkelig tilhøre den
grundtvigske Retning". Hun skal engang, da Grundtvig
var meget misfornøjet med Hall. have skaffet dem sammen
i én Vogn, da der skulde kjøres til Enkedronningen.
Hensigten var. at de skulde faa Lejlighed til at tale sig
tilrette med hinanden.
Men tilbage til Grundtvig paa Rigsdagen Vinteren 1855.
I Forhandlingen om fri og tvungen Rente, ..hvorpaa
jeg kun forstaar mig meget lidt", indlod han sig ikke
uden for at tnle et Ord mod Vilkaarlighed paa Bevilgnings-
Vejen.
Ved 2den Behandling af Grundlovs-Sagen kjæmpede
han ikke mindre djærvt end ved første, navnlig for den.
gamle Grundlovs Friheder og Rettigheder. I denne
Kamp omtalte han blandt Andet det tyske Forbunds Lov
givning om Pressen som ..ligesaa træsk, som vores er
frisindet", og siden kaldte han Presse-Tilstanden i Tysk
land trælbunden". Trykkefrihed var noget af det, der
havde været det Ørstedske Ministerium den værste
Torn i øjet.
*) Derimod var lian, desværre, ivrig for Kirkeraads-For-
fatningen.
li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
