Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55.
52
Enhed i Hær og Flaade med Hertugdømmerne"
var naturligvis Noget, som Grundtvig ogsaa vilde, at der
af al Magt skulde gjøres Modstand imod. Var der ikke
en Lov deri mod, saa kunde Ingen være ganske sikker paa,
at der ikke kom danske Inri fødte til at trække ud paa
Valplarisen i Tyskland eller hvor det kunde blive. Saa
ledes som de store Begivenheder staar og som de fore?
staar, kunde det jo meget let ske, at det tyske For
bunds Hære kom til i Forening med Rusland, gjennem
Prøjsen, at gjøre en Smule Tjeneste mod Vestmagterne,
altsaa mod den Sag, hvorpaa Europas Frihed beror."
Det var Monrad ogTsherning, Grundtvig ogsaa nu
mest kjæmpede mod i Gnmdlov-Sagen, og ved en Yttringaf
Monrad om Grundt rigs særskilte Stilling i denne
Sag mindtes Grundtvig om Ordskiftet mellem dem i 1852,
da Monrad havde sammenlignet Grundtvig med et Fyr
taarn og Grundtvig igjen Monrad med en Lygtemand, og
lian sagde da nu blandt andet: ..Det er dog vistnok bedre
at holde Øje med et Fyrtaarn, der viser den rette Yej,
end at følge en Lygtemand, der viser den gale Vej. ;’
I Februar 1855 var Grundlo v-Sagen under 3die
Behandling, og da gjaldt Grundtvigs Tale især hvad der
efter Indskrænkningen skulde regnes til Kongerigets sær
ligeAnliggender, og han sagde blandt Andet: nu er det
min Overbevisning, at selv om det nærvæj’ende Thing vil
styrte sig i Afgrunden ved at antåge en saadan Op
regnelse indtil Smaaligheder af Kongerigets særlige An
liggender, med ens der hverken er Tale om vor Valg
ret, Valgfrihed eller alle vore Eigsdagsforhold, —
er det dog mit Haab, at det dan ske Folk ikke vil følge,
ligesaa vist som jeg ikke skal gjøre det." I et senere
Foredrag i Sagen fremhævede han atter navnlig Trykke
friheden, og sin Tale i Sagen sluttede han med:
om jeg skulde være ene, hvad dog ikke er rimeligt,
og om man endog vil finde det latterligt — jeg skal ikke
være bange og ikke skamme mig over at gjentage mit
lydelige wNej". Jeg véd, at der er To, som svarer Nej
med mig, og det er Nordens Aand og Danmarks Hjerte,
og jeg er tilfreds, hvor mange Gange end mit Nej over
døves der, hvor det gjælder mit Fædernelands Frihed
eller Trældom, Liv eller Ded, Skam eller Ære — dette
Nej skal dog gjennerndirreFolket, saa længe der er en dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
