Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Dansk Forening" og i Dannebrog".
64
Skikkelse, der ikke blot udvortes, men især in d vortes,
er saare forskjellige og maa med Flid bevares i deres
Ejeudommelighed, for at de ved kjærlig Veksel-Virkmng
kan understøtte, gavne, glæde, udvikle og udfylde hmanden,
saaledes har ogsaa M enneske-Slægten i Tidens Løb
naturlig delt sig i forskjellige Folkefærd, hver med sit
Tungemaal, sine herskende Tilbøjeligheder og udmærkede
Evner, saa at jo kraftigere og kjækkere ethvert Folk
værner om sin Frihed og Selvstændighed, sit Fæderneland
og Modersmaal, des frodigere udvikler Menneske-Livet sig
i alle Retninger, og des gavnligere, glædeligere og frugt
barere bliver Vekselvirkningen mellem Jordens Folke
færd, des sandere og klarere Oplysningen om hele Men
neske-Livet, dets Evner og Hjælpekilder, rette Bane og
Bestemmelse. 1’ n ,
Efter denne ægté menneskelige Oplysmng,
gjælder det samme om alle Enkeltmænd hos ethvert Folk,
at jo friere de, i Folkelivets Tjeneste, uden hinandens
Fornærmelse, kan følge deres Tilbøjelighed, gaa deres
eget Skud og benytte deres Maal af Kræfter og Kund
skaber, des mere blomstrer Folke- Liv et i sin Kreds til
fælles Bedste." .._..., J, .
Selv i Danmark fandt han imidlertid den Oplysning,
som sagt, spæd end nu og med uhyre Vanskeligheder
ligeoverfor sig, da de fleste Oplysnings-Anstalter gaa i
modsat Retning og stræbe naturligvis at forhiadre den
Sejer, som de’ føle er deres Vederlag, saa man frit kan
sige, at blev det danske Folkeliv nu afbrudt i sin Ud
vikling, da blev ogsaa derved den menneskelige Op
lysning, som er Menneske-Slægtens eneste Redning, kvalt
fFødselen, men derfor vil og maa det danske Folkeliv
blive reddet ved det guddommelige Forsyns Styrelse, der
ikke kan opgive sin Plan med Menneske-Livets Udvikling
fra den dybeste Dunkelhed til den bøjste Klarhed.
Endelig fremstiller han. hvad naturligvis hænger
sammen med det Foregaaende, den danske Sag" ogsaa
som Kristendommens og altsaa Vorherres Sag. Og
derom skriver han blandt meget Andet:
Min Betragtning af Kristendommen er hverken
den graabroderlige eller den sortebroderlige, hverken den
klosterlige eller den højkirkelige, hverken den kejserhge
eller den pavelige, hverken den kapitelfaste eller den lede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
