Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I nDansk Forening" og i n Dannebrog". 65
løse, men nærmest den lutherske, som holder paa Ordet
og Troen, Guds eget Ord og Hjertets egen Tro, som
Summen af det Hele, og min Betragtning af Kristendommen
er først og sidst den menneskelige, der smelter sammen
med den guddommelige, saa vist. som, efter Vorherres
Tankegang, Mennesket ikke er skabt for Kristendommens
Skyld, men Kristendommen er skabt for Menneskets
Skyld. Blandt Alt, hvad der er godt for Menneske-Livet,
er da Kristendommen i mine Øjne ikke blot det Bedste,
men det eneste Gode, der kan batte, fordi det tåger Al
ting, baade Godt og Ondt, op fra Eoden af og har Ma gt
til at overvinde det Onde med det Gode. Der staar skrevet,
at Kjærlighed gjør Næsten intet Ondt, og er det sandt
om vor Menneske-Kjærligheu, saa lille, som den er, hvor
meget mere da ikke om Guds Menneske-Kjærlighed, som
jo Kristendommen ret egentlig er kommet til Verden for
at bevise, saa den tænder ligesaalidt Baal paa Jorden til
sine Modstandere. som den lader Ild fare ned af Himmelen
over dem, den gjør kim ved dem, hvad vi, om vi er kloge,
gjør ved alle dem, der forsmaar og spotter vores Kjærlig
hed, den overlader dem til dem selv og gaar andensteds
hen, hvor Kjærligheden savnes og Kjærligheden skattes,
og der gjør den sit store Tegn, større end alle dem,
Verden saa, da Vorherre vanclrede og gjorde aabenbar
de Blinde seende, de Døve hørende, de Stumme talende,
de Spedalske rene og de Døde levende, thi det er det
store Guds Kjærligheds-Tegn, naar i et syndigt Menneske-
Hjerte Egen-Kjærligheden, som er Kilden til al vor
Synd og Elendighed, ejførhaanden bliver som en udtørret
Sø, og Menneske-Kjærligheden, der er her som en
udtørref^Brønd, bliver en Kilde i os, som springer til et
evigt Liv."
Paa et andet Sted siger han:
Man behøver slet ikke at foi tælle mig, hvor mange
og hvor store Hindringer Menneske-Hjertets vildfarende
Begjærligheder ogsaa i Danmark lægger i Vejen for denne
Guds Kjærligheds-Gjerning, thi det følger jo af den al
mindelige Syndighed, og det maa jeg jo selv have erfaret,
men jeg har ogsaa gjennem et langt og rigt Levnets-Løb
erfaret, at Kjærligheden har en velsignet og frugtbar
Jordbimd i danske Hjerter, saa hvormeget end vor Kjær
lighed her kan vrages og spottes, saa bliver vi dog aldrig
11. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
