Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „ Dansk Forening" og i „ Dannebrog". 67
Hvem der tror, forhaster sig ikke, thi han har lært
at bie efter Herren, siger Aanden, og derfor maa vi
danske Kristne aldrig blive saa mismodige over hvad
man kalder Tidens Tegn, men hvad der kan er Utidens,
som skal forgaa, at vi enten opgav Haabet for den danske
Sag, eller imdlocl at trøste dem, den ligger paa Hjerte,
med, at den er Vorherres Sag, som aldrig kan tabes".
Medens Grundtvig skrev om den danske Sag, var
der enNordmand, der angreb hans Forslag til,.Nordens
vide nskabelige Forening som noget, der dels var übe
tydeligt, dels bagvendt, da Videnskabelighed, efter den Nord
mands Begreb, slet ikke maatte være noget folke ligt, men
skulde være almenmenneskeligt". Nordmanden vikle
have de tre Kroner paa ét Hoved, da først, mente han, skede
der noget, som havde Art, og det var hvad han vikle.
Grundt /iq, hvis Svar ret er et Mønster paa. hvordan
nordiske Mænd skulle tiltale og tilskrive hin and en,
uden Gift og Galde, naar de yttrer deres Tanker om
Nordens Tarv og er uenig om noget, er et særdeles lærerigt
Stykke. Han minder nu Nordmanden om, hvordan han jo
selv før har udviklet, at naar en videnskabelig For
ening først kom istand, da vilde Resten, indenfor ØDske
lighedens og Mulighedens Grændser, følge af sig selv, saa
Højnordens Stammer, kloge paa deres eget Tarv og fælles
Bedste, baade gjorde fælles Sag mod alt det Fremmede
og Fientlige og nedbrød alle de Skillerum og Mellemvægge
hos sig selv, der enten i hej Grad hemmede den fri Rør
else og Veksel-Virkning, eller var dog til langt mere
Skade i det hele, end det kunde tænkes at være til Gava
i det Enkelte, og heraf mente Grundtvig ogsaa vilde folge
en fælles Regjering eller Over-Styrelse saasnart Om
stændighederne tillod det.
Men lian indskjærper tiliige, at det Udvendige, naar
det Indvendige ej svarer dertil, er kun noget Tilsyne
ladende, og imødegaar den Tanke, at naar man først har
det Udvendige, da kommer det Indvendige af sig selv,
med den Lærdom fra den daglige Erfaring, at der er langt
flere Menne ske-Kroppe end virkelige’ Menn esker, og
mange flere splidagtige Hel-Stater end virkelig- for
enede Riger.
Og naar ..den kjære Nordmand anser nordisk Viden
skabelighed for et Mundsvejr eller noget værre", da
il 5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
