Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 I Dansk Forening" og i „Dannebrog".
hus vil de med den, og hvorledes skulde da Vorherre
blive husv ild med sin Menneske-Kjærlighed, der er
anderledes ren, uegennyttig og fuldkommen end vores,
naar den er allerbedst." Og han indskjærper, at det er
ingenlunde, hvor man elsker Fader og Moder, Hustru og
Børn og Sødskende saalidt som muligt, men kun der, hvor
man elsker dem saa højt som muligt. at Hjertet kan faa
Eum til den Kristi Kj ærlig h ed, som er endnu større,
og kan aldrig skattes eller vindes, hvor den Kjærlighed
fattes, som den, for at kunne skattes, forudsætter og maa
sammenlignes med for at blive kjendelig".
Da nu det danske Folk umulig kan beholde sin
udmærkede Hjertelighed i Fred og vinde baade Frihed
og Mod til at gjennemføre og udvikle den i alle sine For
hold, med mindre Folket ogsaa beholder sit Fæderneland
og sit Modersmaal übeskaarne og übeskjæmmede, saa
siger jeg med Rette, at den danske Sag er nu ogsaa Krist
endommejns Sag, og følgelig Vorherres Sag, saasandt
som Jesus Kristus er Vorherre".
Forudsætningen er her naturligvis, at Kristen
dommen med hele sin nienneskekjærlige Livs-Kraft
maa komme til igjen at aabenbare sig paa Jorden herefter
som i dens første Dage, da der hos de troende Mennesker
var ét Hjerte og én Sjæl, ..som de kun kan blive ved
den Kjærlighed, der er Fuldkoinmenheds Baand, hvortil
det første Skridt fra vor Side er, at tro paa Kristendom
men, som en saadan guddommelig Kjærligheds-Gjer
ning, og derved give Guds Menneske-Kjærlighed det
Raaderum i vort Hjerte, som ingen Magt kan tiltvinge
sig imod vor Vilje". Kun følgende lille Yttring herom
skal vi endnu medtage:
Nu kan den kristne Tro, som vi alle ved Daa ben
bekjender, umulig være guddommelig sand, med mindre
Kristendommen i sit nittende Aarhundrede er den samme
Guds-Kraft til Salighed for de Troende, som i sit
første Aarhundrede, saa naar det har syntes anderledes,
maa Granden dertil alene findes enten i Mangel paa en
tilsvarende Tro, eller i en Mangel ved Troen, som Krist
endommen baade maa være istand til at afhjælpe og som
det maa høre til dens ligesaa menneskelige som guddom
melige Kjærligheds-Gjerning- at afhjælpe."
Saaledes trøstede Grundtvig sit Folk og sluttede med:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
