Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Dans>k Forening 1* o^ i
70
Deles egne Anliggender, eller hvad man paa Pludderværk
kakler det ..Kommunale", har baade faaet sit rette Om
fang og vundet Fastlied til at hævde sin Frihed inden
for sine afstukne Grændser.*)"
Til dette folkelige Oplysnings-Værk efter en Maalestok
•og med et Maal, som er Højnordens gamle Helte og
Halvguder værdige, regnede jeg lige fra Begyndelsen, og
regner jeg fremdeles, en stor nordisk Højskole, helst i
Oøthaborg, hvor man naturligvis ikke skulde fabrikere
Embedsmænd enten for alle tre Riger eller for noget
af dem, men hvor hele den menneskelige Kundskabs-Kreds
skulde synes med højiiordiske Øjne og bearbejdes med
højnordiske Kræfter til stigende og voksende Oplysning
af Menneske-Livet og alle dets Forhold, altsaa først og
fremmest af Menneske-Livet i den Gra;l, hvori, og den
Skikkelse og de Forhold, hvorunder det folkelig har ud
viklet sig i vort Højnorden og befinder sig hos os for
Øjeblikket. Det er nemlig soleklart, at hvor vi Mennesker
saa end vil hen, i Højden, i Dybden eller i Vidden,
saa, hvis vi vil komme der lyslevende, da maa vi tåge os
selv lyslevende med, og det i vort Samfund med Folket,
da vi kun deri har et levende Forhold saavel til Menne ske-
Slægten som til Folke-Aanden.
Det nytter vistnok ikke stort at pege paa en saa
•dan nordisk Højskole, som Plante-Skole for et viden
skabeligt Liv og en levende Videnskabelighed, saalænge
disse Begreber i deres menneskelige Sandhed er ligesaa
fremmede for vore fleste Læsere, som de altid har været
"baade for vore latinske og for vore tyske Skolemestere,
men pege maa jeg dog paa det Eneste, der kan frembringe
og vedligeholde en virkelig nordisk Forening til Kappe*
lyst, Vekselvirkning og Fællesskab baade i Fred og Fejde,
og efterhaanden som vi i det Smaa arbejder paa Folkets
folkelige Oplysning og Dannelse, vil Tanken om en saa
dan stor Brændpunkt dog ogsaa fødes og Nødvendigheden
deraf føles i en stedse videre Omkreds, til denne høj
*) Vi maa ogsaa her komme ihu, at Grundtvig blandt andet
vilde have Forholde i Hverdags-Livet saa vidt muligt
fri for enhver In db landing af offentlig Myndighed,
enten den udgik fra Eegjering, Eigsdag eller fra Kommune
Styrelse". Rigsd. 1850—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
