Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ,Da?;sk Forening" og i Dannebrog". 71
nordiske Kjæmpe-Tanke bryder igjennem, som saa mange
andre, og vil da selv bevise baade sin Udførliglied og
Gavnlighed.
Det er nemlig ikke blot min Paastand, min Tro og
min Overbevisning, men det er en indlysende Sandhed, som
maa falde Enhver i Øjnene, der har faaet aabne Øjne for
Menneske-Livet baade i det Smaa og i det Store, at naar
Oplysning og Videnskabelighed skal være levende,
blomstre til Livets Lyst og bære Frugt til Livets Gavn,
da maa de. som alle andre baade aandelige og legemlige
Planter og Træer, have Eod i den Jord, de skal trives i,
saa det er ikke blot Menig-Mand, der, naar han skal
blive oplyst til sit eget og det Heles Gavn. maa oplyses
paa sit Modersmaal og om sin Livs-Stilling baade som
det Menneske, han er, midt Iblandt sit Folk. og som den
Borger, han er i sit Fæderneland, og det er ikke blot
Embedsmændene i et - Rige, som, for baade at være
dygtige Redskaber i Regjeringens Haand og virkelige
Støtter for Riget, maa kjende og elske deres Fæderne
land, Folk og Modersmaal, men det er ogsaa Tilfæidet
med de Højlærde, ligesaavel Tænkere som Digtere, lige
saavel Skrivere som Talere, at de bliver aldrig store i
menneskelig Forstand, aldrig gavnlige, glædelige og øn
skelige for det Folk, som avler, og det Rige, som føder
dem, dersom det ikke er Folke-Aanden, som besjæler
dem, og Moders-Maalet, som de faar i deres Magt, til
baade at oplyse sig med og udtrykke sig i. Videnskabe
ligheden og Lærdommen, og selv for en stor Del Digte-
Konsten eller Poesien hos os, har i den latinske og
tyske Utid i det lrøjeste været Pragt-Blomster, Tuli paner,
og det var maaske uimdgaaeligt, ligesom hos os Rosen-
Tiden først begynder, naar Tulipan- Tiden er forbi,
men herefter vil det være utaaleligt, og, naar Menigmand
bliver folkelig og menneskelig oplyst, umuligt, thi saasnart
Menigmand bliver sig folkelig og menneskelig bevidst, vil
han gjere alle Folket og Riget unyttige Kunster brødløse,
saa Piben maa faa en anden Lyd."
Det er da ogsaa kun Øjen-Forblindelse, naar det i
Danmark synes at forholde sig anderledes, synes som om
Videnskabeligheden hos os aldrig kunde blive folkelig,
eller Folkeligheden videnskabelig, thi det ligger dels deri,
at Danskerne, som det dunkleste Hjerte-Folk, kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
