Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Rigsdagsvalget i Kjærteminde. Sølvbryllups-Sangen - Forordet til 2den gjennemsete Oversættelse af Sakse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdags-Valget i Kjerteminde o. s. v.
82
Melodien var komponeret af Weyse til et Sølv
bryllup i 1833, men blev først trykt i „Dansk Kirke
tidende", da Grtindtvigs Sang der meddeltes 24de Juni 1855.
Forordet til 2den gjennemsete Oversættelse af Saxe.
Der er vel endnu ikke saa Mange lier i Norge, der
har Oversættelsen af Saxe Runemester, og derfor skai her
meddeles de Oplysniger, Gr. selv giver om dette sit Ar
bejdes Skjæbne, Værd og Beskaffenhed i Forord til 2den
Udgåve. Saxe er nu for Danmark, hvad Snorre er for
os, men, foruden at Broderfolkets Levnetsløb ligger os
Nordmænd nært at kjende, saa indeholder Saxe en Mængde
fælles-nordiske Old sagn, der ogsaa som saadanne
hører med under folkelig Opi ysn ing i alle tre Eiger.
Gr. skrev Iste Juli 1855:
Det er nu en Menneskealder siden Saxe Runemestere
Danmarks Krønike, i Følge med Snorre Sturlesens
Norges Konge-Krønike, udkom paa Dansk fra min
Haand (1818—23), og der blev trykt 3000 Eksemplarer,
hvoraf vel endel ødelagdes af Branden paa Bogtrykkerens
Loft og langt flere gik i Skuddermudder ved Uforstandige
hed paa den ene og Skjødesløshed paa den anden Side,
men hvoraf dog Størstedelen blev omstrøet i Danmark,
da kun 300 blev sendt til Norge. Desuagtet maa Saxes
Danmarks-Krønike dog næsten gjælde for en ny Bog
i den danske Læseverden, thi den er forholdsvis kun læst
meget lidt, saa det var mig en Glæde, da Hr. Bogliandler
Iversen paatog sig at udgive den paany til billig Pris,
thi jeg har ingen Tvivl om, at den jo vil finde mang
foldige Læsere i Fædernelandet, til überegnelig Nytte og
Fornøjelse. At nemlig de Højlærde udskreg min - For
danskning for uefterrettelig og mit Dansk i Bogen for
Bonde-Sprog og Borgestu-Snak, det har ingen Skade
gjort og kan ingen Skade gjøre, men det var allerede
et halvt Vidunder i Danmarks gruelige Dødningetid,
efter Udtæringen og Skilsmissen fra Norge, at jeg havde
Mod og Kraft til at begynde og fuldføre Værket, og at
det mismodige og forarmede Folk skjod Penge sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
