Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Bautastenen ved Rønnebæksholm og Fru Maries Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Bautastenen ved R^nnebæksholm o. 8. v. 87
Det herde vistnok til mit Levnetsløbs tunge Skridt
At gaa i Spidsen, hvor man rejste Bautastenen for mine
Øjnes Lyst og min Sjæls Veninde, thi denne Begivenhed
hørde jo med til Fru Maries Ligbe""|æii°else, men det
yar dog, mellem mange tunge Skridt i hendes Fraværelse,
det letteste, thi Bautastenen, naar den sættes af kjærlige
Hænder paa Sandheds Grund, da peger den dog paa en
virkelig Oprejsning, som den kan times herneden for
dem, som er i Gravene. -Ta, en saad;in Bautiistén pc^cr
ikke blot i det Fjerne, Omtaagede, paa Sol-Oprejsningen,
som de allerkjærligste Hænder vil give alt ædelt Støv i
den elske!igste Sandheds Navn, men den peger ogsaa, i
det Nærværende og Aabenlyse, paa den Maane-Oprejsning,
som kjærlige Læber paa den yndige Sandheds Vegne
skjænker hensovne Ædlinger i et levende og priseligt
Eftermæle."
Og se, en saadan Bautasten er Fru Maries til
Eønnebæksholm, thi den er rejst af Bønder og Hus
mænd paa Godset, efter deres eget Hjertes Drift og efter
deres eget Hoved, derfor er det en trofast Kampesten,
vel sine fem Alen høj, hvori jeg gjerne vil se et godt
Varsel om den danne de Bondestand", der hverken er
forgjort eller forkvaklet, som Kampestenen vilde være,
hvis den enten var blevet til Sandsten eller dog var slebet
og glattet til Ukjendelighed, istedenfor kun at være til
hugget og tildannet efter sin Art og til sit Brug."
Da Grundtvig, efter Hjemkomsten, i „Dannebrog1’
leverede Stykket: Fru Maries Bautasten ved Rønne
bæksholm", da skrev han ogsaa, hvordan han var
sikker paa, at hendes Eftermæle vilde lyde i sjællandske
Kvinde-Munde hos Bønders og Husmænds Koner paa
Godset, og det er for yndigt og ejendommeligt til at forbi
gaaes, om det end udsættes for lidt Spot fra deres Side,
hvem den Bedrift mon tækkes:
Ja, I kan tro det var en Frue, der var snart ikke
et Barn paa hele Godset, de kjendte hende jo, og pegede
paa hende, naar de saa hende, og sagde nok saa mildt:
der sidder Fruen, der gaar hun, der staar hun, for hvad
enten hun sad som en Frue paa sin Vogn, med et Par
Heste for som to Løver, eller hun sad her paa vor Bænk,
hvor hun da har siddet saa tit, eller hun gik hen ad
Gulvet, saa var det, som det kunde været en Dronning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
