Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Bautastenen ved Rønnebæksholm og Fru Maries Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bautastenen ved Ronnebæksholm o. s. v.
88
og saa saa’ hun saa mildt til de Smaa og- da til os alle,
som en Guds Engel, og saa spurgte han os ud og sagde
os Besked om alle Dele, for hun var klog paa alle Dele,
og kunde tale om Vor her re, pyt paa det Lav, meget
bedre end vor Præst, Ja, saadan en Frue faar vi vist
aldrig mer, for vel var hun ikke engang født til en Herrer
gaard, for det var gjerne Toftes Penge Rønnebæks
holm blev kjebt med, men hun var ligegodt Kvinde for
at kunne styret et helt Kongerige, og det var farligt at
se som de Store, baade Grever og Baroner, skrabede ud
for hende, og ligemeget hjalp det dem, for hun snakkede
alle Dage ligesaa meget og ligesaa mildt med os, som med
nogen af dem, og da hun endelig fik isinde at forandre
sig, som jo var sært med saadan en klog og regjerendes
Frue, som hun var, se, da tog hun dog ingen af de Store,
men hun tog Præst Grundtvig, som endda var en gam
mel Mand, og de levede dejlig sammen, ligesom et Par
Kjæreste-Folk, og det var ligegodt dog et yndigt Drenge
barn som Fruen fødte til Verden og døde i Barselseng
med. Da var der en Sorg og Bedrøvelse for alle Folk
her vidt og bredt omkring, og et helt Aar efter, da de
rejste Ære-Støtten for hende herude paa Bankerne, og
baade Jørgen Jep sen og Præst Grundtvig lagde ud,
hvordan salig Fruen havde været, da kan det nok være,
at der blev ikke mange terre Øjne, for hun var saa mild
og saa afholdt og gjorde saa meget godt, og saa var der
ogsaa mange her paa Godset, som trykked dem ved at
kjøbe deres Gaarde og tænkte immer, at Bondevenn er ne
skulde skaffe dem endda bedre Kjøb, og de angrede det
nu saa bitterlig, og det kunde snart gaaet vor Fader lige
dan, for han gik ogsaa længe og trykkede sig. men saa
en Dag, jeg havde været oppe paa Gaarden, og Fruen
havde sagt til mig: I er jo dog nogen Tosser, at I ikke
slaar til, mens det er Tid! 1’ saa tog jeg Bladet fra Munden
og sagde til vor Fader: ..Du er jo dog en stor Tosse, om
Du ikke tåger imod Stæden til Arv og Eje for os og vore
Børn, mens du kan faa den for kun at svare et Par Skil
ling mere om Aaret, for skulde Fruen lægge sig til at dø,
som Gud forbyde, men vi er alle dødelige, da vikle
Piben kanske nok faa en anden Lyd." Saa lød han mig
dog ad, og nu takker han mig tor det og velsigner
Fruen i sin Grav, og det er ikke mer end billigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
